28. marts 2012

Skal arbejdsløsheden bestemme vores karrierevalg?

Af Mia Greve

Krisen kradser – vi mangler arbejdspladser, og særligt unge og nyuddannede står uden job. Gennem de sidste mange år har politikerne råbt og skreget på mere og bedre uddannelse. Og sidder vi måske ikke selv her og bidrager til regeringens plan om at have 95 % af ungdommen i uddannelse efter folkeskolen? Størstedelen af os må have planer om en form for videreuddannelse efterfølgende. Men hvad nytter det, hvis vi uddanner os til fagspecifikke og akademiske kompetencer, som tilsyneladende ikke kan bruges nogen steder?
Næsten hver 4. nyuddannede er ledig. Hver 9. akademiker går stadig ledig efter både et og to år. Det får politikere til at lange anklage særligt universiteterne for at uddanne folk til arbejdsløshed.
»Der er noget forkert i, at man er i uddannelsessystemet i 20 år uden så at vide, hvad man skal bagefter. Når man begynder på en videregående uddannelse, er man voksen. Man har ansvaret for sig selv.« siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), og henviser til netop akademikerne, der tager lange, dyre og fagspecifikke uddannelser, for derefter at stå uden arbejde.
”Man må tage hvad man kan få” siger Morten Østergaard til de nyuddannede, der ikke vil tage job i for eksempel Netto, selv om de ikke kan få det job de er uddannet til.
”Det er et spørgsmål om hvorvidt det er retfærdigt at en højere uddannet skal være nødsaget til at tage et arbejde, som vedkommende i princippet kunne have taget allerede efter sin ungdomsuddannelse,” siger Alberte Lieberoth fra 3.l på vores eget gymnasium.
”Det er da også klart et problem at samfundet skal bruge penge på at uddanne folk, som ikke kan få lov at tjene udbytte af deres færdigheder.”

Som 3.g’er har Alberte problemerne tæt på. Det er blevet foreslået at universiteterne skal sætte antallet af pladser på de knap så jobrelevante uddannelser ned, men allerede har de nuværende tilstande fået hende til at overveje andre uddannelser med større jobsikkerhed.
”Man kunne jo være en af dem som endte med at have spildt sin tid, og det er en risiko at løbe. Omvendt ville jeg aldrig vælge at beskæftige mig med noget jeg ikke har så stor interesse i, frem for noget jeg virkelig brænder for.”

”Men” siger Tone Frederiksen, 1.o, ”en del af udfordringen ved at være akademiker er også, at du nogle gange må være lidt kreativ i forhold til hvordan du bruger din uddannelse, og se nye veje frem for de konventionelle”

”Som samfund må vi må tænke nyt og lave de jobs. Og så måske ikke være så kræsne. Måske ville nogle akademikere i Netto åbne op for nogle nye ting.”


”Vi er nødt til at få ind i universiteternes kvalitetsforståelse, at der er et arbejdsmarked bagefter,” sagde Morten Østergaard.
Men er det fair? I hvilken grad skal vi lade arbejdsmarkedet bestemme vores uddannelse?
Er det på tide at universiteterne kommer ud af den ”beskyttede akademiske kultur” som Mette Frederiksen påstår eksisterer, og begynder kun at optage på studier med umiddelbar udsigt til arbejdsmuligheder?

20. marts 2012

Kan vi håndtere internetadgang til eksamen?

Af Mia Greve

Undervisningsministeriet offentliggjorde den 9. februar at elever på gymnasiale uddannelser som stx, hhx og htx fra 2014 kan komme op til skriftlige eksamener med hjælp fra internettet i nu 11 fag. Som de eneste i verden kan vi allerede benytte internettet til seks skriftlige eksamener, men elever der nu går i 1.g og altså startede i 2011, kan forvente at gå til eksamen i for eksempel skriftlig Engelsk A med hjælp fra internettet. Det betyder, at direkte oversættelse med hjælp fra eksempelvis Google Translate bliver mulig – og tilladt.

”Det ville selvfølgelig være dejligt at kunne bruge Gyldendals online ordbøger som er hurtigere end at skulle slå op i en almindelig ordbog” siger Ida Mørup fra 1.j, som altså bliver en af de elever der kan komme op til eksamener med tilladt internet.
”Men jeg tror at det vil blive rigtig svært at vurdere den enkelte elevs faglige niveau, hvis man får mulighed for at bruge internet. Jeg tror helt ærligt ikke på, at det vil hjælpe eleverne, for på den måde vil man ikke finde ud af elevens niveau, men derimod elevens evne til at bruge internettet.”

Og blandt andet dér giver engelsklærerforeningens formand Bodil Hohwü Nielsen hende ret, for med retten til brug af internettet kommer også kravene om en del kompetencer. Kildekritik, for at nævne én.
”Jeg kan godt være bekymret for de svage elever. Selv om vi tror, de unge kan alt med computere i dag, er nogle af dem overraskende dårlige til at bruge internettet kritisk og kommer ikke klikket bag om. Hvis vi ikke får klædt dem godt nok på, risikerer de at få en karakter, som ikke svarer til det niveau, de er på,« siger hun til metroXpress.

Det er også omtrent det eneste der bliver sagt på det område, for politikere og eksperter er langt mere optagede af mulighederne for snyd – særlige programmer til plagiattjek og forbud mod brug af chat og email er under opbygning.
Men hvis vi skal op med internettet som hjælper til eksamen, burde vi så ikke lære at bruge det? Enhver kan søge på Wikipedia, oversætte via Google Translate, men vi kender alle til troværdigheden af de to eksempler.

Er undervisning i brug af internet og tilhørende kildekritik på sin plads? Skal vi lade lærere eller specialuddannede varetage en sådan opgave? Kan de lære os noget?

OEG Primetime - Den nye morgensamling

16. marts 2012

100 elever skal op i fuld pensum

Efter det sidste fravær er blevet optalt, er omkring 100 elever blevet informeret om, at de skal op i fuld pensum. Ti elever er blevet meldt ud. Det fortalte Primetime til fællessamlingen i mandags og efter en mindre diskussion, hvor eleverne talte imod Ørestads nye fraværs ordning, trådte en pige frem som havde en anden holdning. Primetime har snakket med hende, og en anden elev, som skal op i fuld pensum.

AF: Laura Rosenvinge

Det nye skoleår bød på mange ting, men én ting eleverne var meget forargede over, var de nye fraværsregler. Ørestad Gymnasium var blevet kendt som et gymnasium, hvor eleverne nemt kunne pjække. Det skulle der gøres noget ved. Dette kom som en overraskelse for eleverne, og mange måtte stramme op for ikke at blive smidt ud.

1.g’erne har haft meget nemmere end 2.- og 3.g’erne til at aflevere opgaver og komme til deres timer.

Nu er det sidste fravær blevet talt op, og mange elever står nu til at komme op i fuld pensum. Det er noget eleverne har forskellige holdninger til.

Nadia 3.B, støtter op om stramningen af fravær

Hvad mener du om Ørestads fraværspolitik?

Jeg syntes, det var på tide at fraværspolitikken på vores skole blev strammet lidt op. Det er jo vildt at folk kan have så højt fravær uden nogen som helst konsekvenser. Så kunne man jo lige så godt lade være med at dukke op. Så ja, jeg synes det er fint, at de har strammet op.

Hvordan kan det være du mener at eleverne er selv om det?

Jeg har f.eks. 294 moduler på et år. Så hvis jeg skal komme op i fuldt pensum, kræver det, at jeg er væk fra 30 moduler. På en gennemsnitslig uge i 3.g, har jeg 15 moduler på en ”slem” uge. Det betyder, at jeg kunne lade være med at komme i 2 uger og først der, ville jeg komme op i fuldt pensum. Det er en tiendedel af året du undværer, og det er rigtig rigtig meget! Jeg har f.eks. haft lungebetændelse, som var skyld i et par dages fravær, men det skal altså være en heftig sygdom, der skal holde dig væk i 2 uger.

Hvad hvis fraværet skyldes sygdom?

Jeg kan selvfølgelig godt se, at hvis alt fraværet skyldes sygdom (det er altså sjældent), at man så kan være lidt nede over at skulle op i fuldt pensum. Men man bliver nødt til at se det fra lærernes side også. Hvis du har mistet 10% af undervisningen, kan de jo ikke føle sig sikre i at give dig en årskarakter og sende dig til eksamen, for du mangler jo en masse viden. Men jo, selvfølgelig skal det tages ind i overvejelserne, hvis man har fået en seriøs sygdom. Man kunne evt. lave en aftale om, hvordan man kan kompensere for sit fravær.

Natascha 1.N som skal op i fuld pensum

Hvad mener du om Ørestads fraværspolitik?

Jeg synes pointen er okay, det er jo bare for at kunne bedømme, da man ikke har været der nok. Men hvis nu jeg havde været rigtig syg og ikke havde haft mulighed for at komme i skole, så ville jeg synes det var virkelig unfair. Det jo helt og holdent ens egen skyld hvis man ikke lærer noget, fordi man pjækker. Jeg synes ikke man skal straffes på den måde.

Hvordan har du det med at skulle op i fuld pensum?

Jeg har det egentlig okay med det. Jeg har endnu ikke fået brev om det, men jeg ved jo godt selv hvor jeg ligger. Det er min egen fejl, at jeg har været for fraværende. Igen synes jeg bare fuld pensum er for hård en straf.


Hvis det stod til dig, hvornår skulle man smides ud og op i fuld pensum?

Hvis det var op til mig, skulle der ikke være et bestemt antal fravær man må have. Det burde komme an på situationen. Pjækkeri skal ikke godtages, men jeg synes heller ikke bortvisning er måden at gøre det på. Hvis forældrene til en elev er død, og man ikke har det godt nok til at komme i skole, burde det være helt i orden. I bund og grund synes jeg de skulle prøve at finde et alternativ. Jeg ved mange er ramt af fuldt pensum, og de færreste kommer let igennem det.

6. marts 2012

Har vi brug for skemalagte klassetimer?

Fredag den 24. februar var alle klasse- og elevrådsrepræsentanter inviteret til et møde hvor resultaterne af trivselsrapporten blev fremlagt. Dårlig kommunikation var et af hovedemnerne. Hvad mener du?
Trivselsrapporten er et resultat af den spørgeundersøgelse, OEGs elever gennemførte i november. På mødet blev særligt utilfredsheden med kommunikationen mellem lærere, administration og elever debatteret, og et forslag om skemalagte ”klassens timer” blev bragt op. Også mentorordningen fik kritik.
”Mentorordningen var en af grundene til at jeg søgte ind på Ørestad.” siger Jonathan Emborg Rasmussen fra 2.n. ”Jeg troede at elevkontakten på skolen var i fokus og at man ville have mange samtaler med sin mentor om hvordan det gik og om noget skulle ændres i undervisningen. Den egentlige løsning med at have en klasselærer som mentor fungerer ikke.”
Han mener at en bedre mentorordning også vil have positiv indflydelse på fravær.
”Vi har fået besked på at overholde fraværsreglerne, og er til gengæld blevet lovet at hvis man kom over 8 % fravær, fik man en obligatorisk samtale med sin mentor. Jeg kender ingen der har fået denne samtale ud over mig selv, som har opsøgt den.”
Han vil dog ikke skyde skylden på mentorerne, men på ordningen. Mentorerne har simpelthen ikke tid.
”Personligt ser jeg ingen anden løsning end at hyre en ny kontaktperson som har den ene funktion at være der for eleverne.”
Amanda Prip Dohn, 1.b, mener at den generelle kommunikation mellem skolen og eleverne er delvist kritisabel.
”Jeg synes det er svært at lade en trivsels rapport afgøre hvad man synes om skolen, men jeg synes også det giver et godt billede af manglen på kommunikation imellem elever og lærere som jeg desværre tror, er blevet en rimelig generel ting på gymnasier.”
Amanda valgte Ørestad fordi hun fik indtryk af, at det var elevernes skole. Hun erkender at der bliver gjort en del for at leve op til det gode ry, men ikke nok.
”Jeg tror det bedste der kunne ske var, at administrationen faktisk satte noget tid af til elever, som mere end bare tilfældige studerende men faktisk også unge mennesker - og med det mener jeg tid til at snakke om tingene.”
Derfor prøver Amanda også at få gennemført skemalagte ”klassens timer”.
Forslaget kommer til dels af de mange hverdagseksempler eleverne på mødet har oplevet, hvor der ikke har været tid til at løse problemerne. Mange af repræsentanterne kunne fortælle om en vis forståelse for lærernes manglende vilje til at ville bruge fagtimer til problemer i klassen, men samtidig frustration over, at det til tider synes den eneste mulighed.
Det er imidlertid ikke helt rigtigt, idet skolen faktisk tilbyder at betale lærerne for de ekstra timer, der kan være nødvendige til netop løsning af interne problemer.
”Vi har sagt til mentorerne, at de kan lave klassens time, og få ekstra timer til det af os, så de ikke behøver bruge deres fagtimer.” Sagde Rektor Allan Kjær Andersen til mødet forrige fredag.
”Så i skal insistere på at få de klassens timer i har behov for, fordi vi har meldt ud til lærerne, at det er helt i orden. Der er altså ingen begrundelse der hedder, at det er der ikke tid til, at der ikke kan bruges en fagtime. Vi giver ekstra timer til det.”
Så hvad synes du? Har du oplevet problemer med mentorordningen eller mangel på tid til løsning af problemer i klassen? Er det nødvendigt med skemalagte, faste ”klassens timer” eller er 10 minutter i ny og næ nok?
Hvilke ansvar bør en mentor have, og er det, som Jonathan siger, nødvendigt med en specialansat?

1. marts 2012

Elevrådsformand goes boyband

Theodor Christian Kier er bedst kendt som elevrådsformand på Ørestad Gymnasium, men fredag d. 2 marts går han i transformation til boyband sammen med fem andre venner fra Ørestad. Her kan man forvente sang og dans m.m. til alle de bedste klassikere fra alle pigers yndlings boybands.

Theodors boyband-gruppe startede på toiletterne på Ørestad gymnasium. Da de seks drenge under Metamorfoser skulle have makeup og kostumer på, på de små toiletter, blev ipodhøjtaler slæbt ud og her blev spillet alle originalerne med N'sync, Backstreet Boys og Westlife. Drengene fandt hurtigt et fælles kendskab til disse ballader og så begyndte sangen og dansen ellers. Senere tog de den ud på den store scene, til de andre Metamorfoser deltagere og her blev de modtaget med ros, og besluttede sig hurtigt for at melde sig til årets talentshow.

Talentshow var lidt for farligt i 1.g
Selvom Theodor bryder en personlig grænsen ved deltagelsen, som de fleste ville have svært ved at overskride, betyder det ikke, det altid har været sådan:
”Havde faktisk overvejet at stille op sidste år, enten med dans, som jeg er vant til, eller springe ud i noget helt nyt som rap, som jeg havde en god idé til. Jeg turde dog ikke, da jeg ikke havde nok tid, og var lidt nervøs, da jeg stadig var 1.g'er.” Fortæller han.

Det er deres eget problem, hvis de ikke tager mig seriøst
På trods af useriøsiteten deltagelsen med boybandet måske kan med fører, er Theodor stadig meget seriøs omkring elevrådet. Som elevrådsformand er hans vigtigste job at varetage elevernes gymnasiegang, det vil blive svært, hvis eleverne ikke tager ham seriøs. Han har dog ikke tænkt yderlige omkring konsekvenserne, af hans optræden.
”Det kan godt være, at der er nogle få, der ikke vil tage mig seriøst efter vores optræden, men det ser jeg som deres problem. Jeg vil stadig tage det, at være elevrådsformand seriøst.” forklare Theodor til Primetime.

Det skal nok gå, Ørestad kan lide talentshowet
Jeg ser talentshowet som en god mulighed for at opleve en masse sjovt. Tror også mange kender en eller flere, der er med, så de kommer sikkert også gerne for at støtte dem. De fleste kommer sikkert for at få en hyggelig aften med god underholdning.”
Theo frygter ikke, at eleverne ikke tager showet seriøst, og det har han ret i. På facebook er der lige nu over 300 deltagene, hvilket er næsten lige så meget som sidste café på Ørestad hvor deltagertallet på facebook lå på 333.