Sprogrejser snyder elever for fællesskab

Om blot en uge tager en del af 3.g’erne af sted på den årlige sprogrejse, men hvorfor er det kun nogle fagholdene, der får lov at tage af sted? Virker en udlandsrejse ikke indlysende for andre fag også?

billeder fra studieturer og sprogrejser på Ørestad Gymnasium

AF: LAURA ROSENVINGE

Studieturen er det eleverne glæder sig mest til i deres gymnasieliv, det er også en chance for at lære hinanden bedre at kende, og for at udforske fremmed kultur.

Derfor er eleverne så heldige, at de får en chance igen, for at styrke deres fællesskab året efter. Men desværre er det ikke alle, der gør det. Det er blevet glemt, at man i gymnasiet, ikke kun har en klasse. Når eleverne vælger forskellige A-fag udvikler sig nye klasser, som også har et fællesskab der skal plejes. En fælles interesse binder dem sammen, derfor er det uheldigt, at det ikke er alle A-holdene, der får lov at komme ud og rejse.

For på trods af at sprogrejsens navn, der ligger op til at eleverne skal på rejse for at tale det sprog de har hævet, sker der også en anden udvikling og læring på rejse.

Henriette R. Moth gik ud af Ørestad sidste år, og var en af de heldige, der kom på sprogrejse, med sit tyskhold. Turen gik dengang til Wien.

” Jeg synes det var en rigtig fed tur, og det gjorde helt sikkert noget for fællesskabet.  Selve turen lærte os at kende hinanden på en anden måde. Vi lærde at kende hinanden udenfor skolen, og det synes jeg også var en af de bedste ting ved sådan en sprogrejse.”

Men ikke kun blev fællesskabet forstærket, turen var også meget lærerig, og ikke kun pga. sproget:

” Vi lærte meget om den wienske kultur, vi tog bl.a. på gamle kendte caféer, museer, så en film i biografen, vel og mærket på synkroniseret tysk, der foregik i fortidens Wien, og vi gik rundt omkring i parker osv.”

Forstil jer en samfundsfagsklasse der kunne få lov at besøge Europa-Parlamentet i Bruxelles. En fysik klasse der går i Albert Einsteins fodspor i Zürich. Eller bare et engelsk hold der kunne komme til England og lære noget om den britiske kultur, og få lov at tale sproget.

Hvorfor kan de ikke det? Rektor Allan Kjær kan fortælle, at det faktisk ikke er hvert år, det overhovedet er muligt for klasser at tage på sprogrejse, dette glæder også for sprogholdene.

”Jeg kan sagtens se, at sprogrejser kan være glimrende for alle elever. Men vi har altså disse begrundelser for alligevel ikke at gøre det:

1.Sprogrejsen er en stor økonomisk belastning for eleverne, og vi mærker, at flere og flere ikke har råd til at rejse. Der er problemer nok med 2g-rejsen, så er det er en for stor økonomisk belastning  for mange med to studierejser.

2.En del elever, som måske har råd, prioriterer deres penge til andre ting og melder fra til sprogrejsen. Det betyder, at der skal organiseres særlig undervisning for dem, der ikke rejser.

3.Sprogrejsen er stor ressourcebelastning for skolen. Vi bruger mange penge på timer og rejseudgifter til lærerne.

4.Sprogrejsen skal være en del af fagenes pensum, for vi bruger undervisningstimer på det. Mange fag har vanskeligt ved at bruge så mange undervisningstimer på en studierejse, der måske kun i begrænset omfang har relevans i forhold til eksamen."

Som altid er problemet økonomisk, men spørgsmålet er om prioriteringen på Ørestad Gymnasium er korrekt så? Kunne Fatboys, iMacs og designerstole bliver til vigtige oplevelser for eleverne i stedet?

OEG Primetime - Talentshow 2013

Hvad skal vi blive?

Af Mia Greve

 

»Tag en uddannelse. Ikke for jeres forældres skyld. Ikke for min skyld. Men for jeres egen skyld. Det vigtigste er ikke, hvilken uddannelse I tager. Det vigtigste er, at I tager en«, sagde Helle Thorning Schmidt  i sin nytårstale da vi trådte over dørtærsklen til det nye år. Og selvom det første ikke er helt galt, så det altså alt andet end lige meget, hvilken uddannelse, man tager.
 

Det kan selvfølgelig sjældent betale sig at gøre karriere som ufaglært - men nutidens glorificering af de lange videregående uddannelser, hvor de fleste på en eller anden måde stiler efter et godt, langt ophold på universitetet duer altså heller ikke.

Dimittendledigheden er på 30,2 % og stigende. 900 dimittender står til at miste retten til dagpenge i løbet af det næste halve år, uden nogensinde at have fået brugt deres kompetencer på arbejdsmarkedet. Og af de akademikere der er i job, er hver femte overkvalificerede til det arbejde, de udfører.

Alligevel er det regeringens målsætning, at én ud af 4 unge i 2020 har taget en lang videregående uddannelse - og den er de unge med på. Ifølge en undersøgelse foretaget af Gymnasieskolernes Lærerforening GL i 2012, overvejer mere end 60 % af gymnasieleverne at tage en lang videregående uddannelse.

Det er et ressourcespild af dimensioner, når en cand.mag. må arbejde som folkeskolelærer, og når statens investeringer i en uddannet kulturantropolog glider lige over i flere afgifter til dagpenge og siden måske endda kontanthjælp til samme.

Man kan spørge sig selv, hvor det går galt. Og faktisk går det måske galt allerede i gymnasiet.

Gymnasiet har en form for særstatus blandt ungdomsuddannelserne. Man tænker måske, at det er den eneste vej til et godt job og en god løn. Man slipper for at beslutte en karrierevej lige med det samme. Desuden er det de færreste der vil vælge en lavere uddannelse end deres forældre.

Faktum er imidlertid, at vi ifølge eksperter kommer til at mangle omkring 150.000 faglærte allerede i 2020. Og i takt med at flere og flere vælger gymnasiet - der jo altså ikke giver erhvervserfaring og ikke tjener andet formål end at være studieforberedende - vælger færre og færre de erhvervsfaglige uddannelser.

Det er ved at være på tide, at vi gør op med glorificeringen af de akademiske uddannelser, som ikke nødvendigvis garanterer en højere løn og i disse tider slet ikke er en garanti mod arbejdsløshed.
Det er muligt, at regeringen p.t. har en idé om, at vi alle bør lade os universitetsuddanne, men som tallene ser ud nu, kunne det være at vi skulle skubbe idéen om universitetet som vejen til paradis væk, og indse, at vi ikke kan ernære et land med en arbejdsstyrke bestående af astrofysikere og jurister.

Indlægget afspejler udelukkende skribentens egne holdninger.

Nye medarbejdere søges

Vil du gerne være journalist? Eller har du en drøm om en dag at arbejde indenfor medieverdenen? Så er der en god mulighed for at øve dig nu! OEG Primetime, skolens elevdrevne nyhedsredaktion, søger nu en producer, en vært og en kameramand/klipper. Det skyldes, at vores tre kollegaer Alexander, Caroline og Daniel til sommer bliver studenter. Hvis du synes det lyder spændende, så læs videre!

OEG Primetime består af otte mennesker fordelt på to hold, som arbejder hver anden uge. Hvert hold har en vært, producer, kameramand og skriver, som sørger for, at der hver uge bliver udgivet et nyt videojournalistisk afsnit og en ny artikel. Derudover har alle ansatte et samlet redaktionsmøde én gang om ugen, hvor vi tilrettelægger ugens udgivelser og snakker om, hvilke emner vi gerne vil tage op.

Formålet med OEG Primetime er selvfølgelig at informere eleverne om de ting der sker på skolen, men vores vigtigste opgave er at være elevernes talerør, hvis der er problemer, som skal debatteres.

Som producer er dit job at stå for alle de praktiske ting. Det vil sige at du i høj grad er med til at tilrettelægge afsnittene, aftale interviews og sørge for, at de praktiske ting, som lyd osv., fungerer under optagelser. Du må meget gerne tænke kreativt, når vi skal finde på nye afsnit.

Værtens rolle er den mest synlige og det indebærer, at du er afsnittets motor. Som vært skal du kunne agere foran et kamera, evt. også til samlinger på skolen, og du skal være frisk på at tale med en masse mennesker - både bag og foran kameraet. Som vært skal du forberede dine interviews, spib og spab til hvert afsnit du laver.

Sidst og ikke mindst er en af de vigtigste stillinger kameramand/klipper. Vi forventer at du har en vis form for mediefaglig erfaring, hvad enten det er fra efterskole/10. klasse eller her fra gymnasiet. Kameramanden filmer afsnittene, er med til at beslutte locations, og står for redigeringen bagefter. Det gælder både klipning, men også at lægge titler på og udgivelse af afsnittet.

Praktisk info:

Det er kun 1. og 2.g’ere, som kan søge. Du kommer til at arbejde ca. 5 timer hver anden uge. Herudover er der et ugentligt redaktionsmøde. 

Jobbet er lønnet med 121 kr. i timen.

Ansøgningsfristen er den 20. februar 2013. Du må gerne sende et produkt med, hvis du har lavet noget tidligere, som du tror vi kan have interesse i at se.

Du kan enten sende ansøgningen, som en vedhæftet fil på Facebook (OEG Primetime) eller til vores mail oeg.primetime@gmail.com. Hvis du har yderlige spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at skrive til os eller hive fat i en fra redaktionen.

Hvis vi synes godt om din ansøgning, kan vi godt finde på at bede dig om at være med på sidelinjen, når vi filmer et af vores afsnit. Vi har desværre ikke mulighed for at betale dig for dette.

Hvis du bliver ansat, forventes du at kunne begynde efter påske.