Regeringen vil
hente 2 milliarder til statskassen og erhvervslivet ved at skære i SU'en, og på
torsdag d. 28. februar er der indbudt til demonstration på Københavns
Rådhusplads. Men det kan være svært at finde hoved og hale i, hvem der har sagt
hvad og hvornår.
Af Mia
Greve
Den 3. januar 2013 udgiver Politiken
en artikel. Ingen vil tale i citat til artiklen, men journalisterne bag påstår
at have kilder i form af både folketingspolitikere og embedsmænd i
Undervisningsministeriet, som fortæller om en kommende reform, hvor intet er
helligt når det gælder at få danske unge hurtigere gennem uddannelserne.
Kilderne fortæller at meget peger i retning af en halvering eller ligefrem fjernelse af det ekstra studieår (det 6. SU-år, også kendt som "fjumreåret").
Kilderne fortæller at meget peger i retning af en halvering eller ligefrem fjernelse af det ekstra studieår (det 6. SU-år, også kendt som "fjumreåret").
DI og Dansk Erhverv udtaler sig allerede
dagen efter positivt om at fjerne det 6. SU-år.
Den 10. januar udtaler Venstres uddannelsesordfører Mads Rørvig sig også til fordel for idéen. "Det skulle fremover gerne være reglen, at de studerende bliver færdige til tiden. At skære i det ekstra SU-år er et økonomisk incitament. Det er en given ting, at det kommer til at virke"
Den 10. januar udtaler Venstres uddannelsesordfører Mads Rørvig sig også til fordel for idéen. "Det skulle fremover gerne være reglen, at de studerende bliver færdige til tiden. At skære i det ekstra SU-år er et økonomisk incitament. Det er en given ting, at det kommer til at virke"
Den 8. februar indrømmer
Uddannelsesminister Morten Østergaard, at regeringen har ændret holdning i forhold
til SU. De er nu klar til at skære i uddannelsesstøtten, selvom han endnu ikke
vil komme med et konkret bud på, hvordan det skal foregå.
Enhedslisten afviser næsten øjeblikkeligt
at skære i SU'en.
»Enhedslisten kommer ikke til at lægge
stemmer til SU-forringelser. Men vi tror på, at regeringens målsætning om at
unge kommer hurtigere igennem uddannelser kan opfyldes uden at skære i SU'en«,
siger uddannelsesordfører Rosa Lund.
Den 18. februar sætter regeringen
endnu et krav til den kommende reform: som et led i reformen vil regeringen
gøre op med, at eksamener er noget, den studerende selv skal melde sig til, og
som kan udskydes.
Forslaget lyder, at studerende automatisk
vil være tilmeldt eksamener, og at der ingen undskyldning er for at udeblive,
med mindre det skyldes for eksempel sygdom.
Enhedslisten er uenig, men Dansk Folkeparti, som ellers tidligere har været imod en reformering af SU-systemet, udtaler sig nu positivt.
Enhedslisten er uenig, men Dansk Folkeparti, som ellers tidligere har været imod en reformering af SU-systemet, udtaler sig nu positivt.
Den 19.
februar går det løs, og dagen indledes med Statsministerens ugentlige
pressemøde. Her mener Thorning-Schmidt ikke, at den reform, som
Uddannelsesministeren senere på dagen skal offentliggøre, er et brud på
regeringsgrundlaget.
Senere på dagen offentliggør Morten
Østergaard altså regeringens forslag til reformering af SU-systemet, kaldet
"Bedre igennem uddannelserne".
1. Uddannelsesstart senest to år efter
adgangsgivende eksamen
Studerende, der
påbegynder deres videregående uddannelse senere end 2 år efter deres
adgangsgivende eksamen, vil kun modtage SU på deres videregående uddannelse
svarende til den normerede studietid. Dermed frafalder det såkaldte 'fjumreår'.
Regeringen foreslår samtidig, at reglen om en karakterbonus på 1,08 afskaffes.
2. Hurtigere igennem studierne på de
videregående uddannelser
For at sikre, at SU kun gives til
studieaktive studerende, må studerende fremover kun være 6 måneder forsinket,
før SU-udbetalingen stoppes.
3. Færre barrierer for aktiv
studiegennemførelse
Regeringen vil reducere de barrierer, som i
dag skaber unødvendige forsinkelser for de studerendes gennemførelse af deres
studier, og sikre bedre muligheder for overgange og skift mellem studier.
4. Øgede krav til universiteter om
forbedringer i studietiden
Regeringen foreslår, at universiteterne
forpligtes til at nedbringe den gennemsnitlige studietid med 3,7 måneder.
5. SU til gymnasiale suppleringskurser
Fremover skal det kun være muligt at
modtage SU til gymnasiale suppleringskurser (GSK) på de såkaldte turbokurser,
så de unge kommer hurtigere i gang med deres uddannelse. Samtidig afskaffes
muligheden for SU til deltagelse i hf- og gymnasieenkeltfag for kursister med
gymnasial uddannelse.
6. Højst fem ungdomsuddannelser med SU
Der er i dag ingen begrænsninger på, hvor
mange ungdomsuddannelser de unge kan påbegynde eller gennemføre med SU, eller
hvor lang en periode, de kan modtage SU til ungdomsuddannelser, sådan som det
kendes for de videregående uddannelser. Regeringen vil indføre et loft, så unge
højst kan få SU til fem ungdomsuddannelser.
7. Ændret SU til hjemmeboende
Reglerne for SU til alle hjemmeboende, der
går på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, ændres, så de
studerende får et grundstipendium, der svarer til grundsatsen for børne- og
ungeydelsen til 15-17-årige. Ifølge borger.dk ligger den i øjeblikket på 893
kroner per måned.
Ud over grundstipendiet ydes et SU-tillæg
til de hjemmeboende, der er afhængigt af forældrenes indkomst.
8. Samme regulering af SU som af
overførselsindkomster
Regeringen foreslår, at SU’en i perioden
2016-2023 reguleres med samme procent som de øvrige indkomstoverførsler.
Forslaget vil indebære, at de studerende vil få en indkomstfremgang, der er mindre
end den ellers ville være, men de studerende – ligesom modtagere af
overførselsindkomster – vil opleve, at deres ydelse i gennemsnit over perioden
bevarer sin købekraft.
Fra
Universitetsavisen.dk
Den 21. februar afsiger EU en dom,
som betyder, at studerende fra andre EU-lande har ret til SU, hvis de tager
erhvervsarbejde nogle måneder før studiestart eller har studiejob. Det får
Venstre til at trække i land og kræve en fortolkning af dommen, som de hævder,
er en "potentiel bombe under hele SU-systemet", før de for alvor vil
forhandle med regeringen om en SU-reform.
Venstre er de første til at forhandle med
regeringen den 22. februar. Der er generelt en positiv holdning til
forhandlingerne. "Vi vil gerne gøre SU'en mere fleksibel, så dem der vil
gøre en ekstra indsats på studiet, måske tage et ekstra fag på et semester,
bliver honoreret i SU-systemet med en bonus" siger Mads Rørvig (V), og
Uddannelsesminister Morten Østergaard er ikke afvisende.
Sættemøderne om SU-reformen fortsætter i
Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser i dag tirsdag
med SU-forligskredsens øvrige partier, Dansk Folkeparti og Det Konservative
Folkeparti.
Er du interesseret i de enkelte udtalelser, pjecer og artikler, kan du sende en mail til mia.greve@oegnet.dk