16. december 2013

Det nye hold

Der er kommet nye ansatte på OEG Primetime. Byd derfor velkommen til vores nye vært, Gustav, vores to nye producere, Lukas og August, vores nye kameramand, Lui og ikke mindst de to nye facebook-redaktører, Amanda og Alexander! De gamle kendinge: Laura og Mathias er stadig en del af holdet.
Læs lidt om folkene bag primetime her:


VÆRTER:


Laura Næsby Larsen, 2.h
Hvorfor er du med i Primetime?
"Jeg er med i Primetime, fordi det er en fed måde at kunne involvere sig i alle de ting, der sker på OEG. Desuden er der sjovt, at kunne bruge sine mediefærdigheder i praksis sammen med elever fra skolen."

Hvilke land ville du helst rejse til på ferie?
"100 % Australien eller New Zealand!"

Hvad er det første du tænker, når du vågner?
“NeeeeEEeej.”


Gustav Søgaard Jakobsen, 1.h
Hvorfor er du med i Primetime?
"Jeg er med i Primetime, fordi jeg synes jobbet lød interessant, udfordrende og erfaringsudviklende. Jeg er med, fordi jeg normalt elsker at lave produktioner på hvilken som helst måde, og dette var en fantastisk mulighed for det. Jeg synes i forvejen Primetime var rigtig fedt, og jeg ønskede at være en del af det. Og det blev jeg så!"

Hvis du var et dyr, hvilket ville du så være?
"Jeg ville være en pingvin! De er sofistikeret med deres næsten jakkesæts lignende udseende. De er også vældig interessante, da de i deres normale habitat ikke er vant til mennesker og derfor ikke bliver skræmt af os."

Hvis du skulle være en anden person, hvem skulle det så være?
"Hvis det også gælder fiktion-karakterer, ville jeg være Barney Stinson fra tv serien “How I Met Your Mother.” Da han bare har “life figured out”.
Hvis det er ægte personer, vil jeg uden tvivl være Leonardo Dicaprio, da han er en af nutidens største filmstjerner, hvilket er mit højeste ønske at blive."


KAMERA & KLIPPERE:


Lui Brandstrup, 2.n
Hvorfor er du med i Primetime?
"Jeg er på primetime, fordi jeg brænder for filmmediet og at kunne udtrykke mig gennem film og klip. Jeg så Primetime som en mulighed for at have mere praktisk mediefag, da jeg ikke synes vi havde haft nok praktisk mediefag i mediefag. Jeg synes, det er et fedt fritidsjob, som ikke føles som et normalt job!"

Hvis du skulle være en Disney figur, hvilken kunne du så tænke dig at være?
"Hvis jeg skulle være en Disney figur, så ville være Fedtmule, fordi han er mærkelig, fjollet og sjov. Han laver mærkelige lyde og er mega klodset, ligesom mig."

Ynglingsfarve?
"Blå… Fordi det er det bare… Sådan er det bare… Stop med at spørge hvorfor… Lad mig sove..."

Mathias Eis Schultz, 2.h
Hvorfor er du med i Primetime?
"Jeg er på primetime, fordi jeg synes det er fedt, at man som elev kan være med til medvirke til det sociale og derved forsøge at gøre det sociale bedre. Derudover er det vigtigt at eleverne har et sted hvor De kan tage debatter om, som De synes er problematiske, så alt ikke sker gennem kontoret og så har jeg en passion for film mediet der gør at Primetime er det perfekte sted for mig på OEG."

Hvis du var milliardær, hvad ville så være det første du købte?
"En Yacht. Den skal ligge til kaj på min privat ø ved Maldiverne."

Hvad er den mærkeligste hobby, du har haft?
"Jumpstyle. Behøver jeg sige mere?"


PRODUCERER:


Lukas Rønnow Klarlund, 2.n
Hvorfor er du med i Primetime?
"Jeg søgte Ørestad for at lave så meget film og tv som muligt. Men efter 1 1/2 år synes jeg slet ikke, at jeg havde lavet nok! Derfor var Primetime en åbenlys mulighed for at lave flere medieproduktioner, samtidig med at have det sjovt og møde nye mennesker!"

Livret?
"Jeg tror den går frem og tilbage mellem Sushi, Minestrone og diverse franske bonde-retter!"

Hvad er det første du tænker, når du vågner?
"Jeg har en lidt mærkelig tankegang om morgenen. Det går nok noget i retning af:
-Fuck første modul!
-Jeg skal tisse...
-Hvad skal jeg overhovedet bruge gymnasiet til?
-Jeg må hellere stå op, hvis jeg ikke skal have fravær!"

August Ingemann Jensen, 2.n
Hvorfor er du med i Primetime?
"Primetime er en glimrende mulighed for at få praktiseret noget mediefag, hvilket jeg jo synes er lækkert. Det er der desværre ikke meget af i modulerne. Jeg synes, at det er fedt at skabe film og tv, og derfor er Primetime et udmærket job. Ud over det, er det også et godt værktøj til at tage debatter op på elevernes præmisser… og så er det jo pisse hyggeligt."

Hvis du var milliardær, hvad ville så være det første du købte?
"Et stort og flot hus."

Hvor ser du dig selv om 10 år?
"I et spejl… Ellers er jeg på en rejse i Indien eller sådan noget."

FACEBOOK-REDAKTØRER:


Alexander Bechmann Winther, 2.m
Hvorfor er du med i Primetime?
"Fordi jeg synes, at det lød spændende. Man får et større indblik i, hvad der sker på skolen, og det har jeg indtil nu ikke vidst så meget om. På samme tid møder jeg nye mennesker, hvilket jo kun er positivt."

Hvis du skulle være en anden person, hvem skulle det så være?
"John Mayer - uden tvivl. Han er mit idol og samtidig min inspiration. Jeg kan godt lide at have noget/nogen at se op til, og det er han for mig. Desuden er han bare meget mere end sød popmusik og kærlighedssange. For mig er han den bedste musiker nogensinde… Men det er selvfølgelig bare min mening..."

Hvis du skulle være med i en tv-serie, hvilken ville du så vælge?
"Helt klart Friends/Venner. De har det jo overdrevet fedt! Selvfølgelig virker det lidt urealistisk den måde de lever på, men det kunne da være det vildeste. Ellers skulle det være Prison Break. Det er den fedeste serie (sammen med Venner). "

Amanda Schøbel Erbs, 1.e
Hvorfor er du med i Primetime?
"Jeg synes, at Primetime er en super fed tv-kanal, der holder skolens elever opdateret. Jobbet bliver udfordrende og spændende, men helt klart også sjovt. Jeg håber på at kunne bidrage en del på den “innovative side” og gøre vores Facebook-side endnu mere interessant og spændende."

Hvad er din sjoveste oplevelse på Ørestad?
"Den er svær! Selvom jeg er 1 g’er på skolen, har det været et grineren halvt år indtil videre. Den sjoveste oplevelse må klart være introturen ved Unnerød mose. Min klasse var så “på” på den tur i det hele taget. Vi lavede de sjoveste ting for at vinde: Det famøse og legendariske Unnerød Team raise."

Hvor ser du dig selv om 10 år?
"Jeg har siden jeg var helt lille altid haft mange fremtidsplaner! Så det er nøje planlagt, at om ca. 10 år er jeg korrespondent i Mellemøsten eller Asien for TV2."