OEG Primetime - Talentshow 2013

Hvad skal vi blive?

Af Mia Greve

 

»Tag en uddannelse. Ikke for jeres forældres skyld. Ikke for min skyld. Men for jeres egen skyld. Det vigtigste er ikke, hvilken uddannelse I tager. Det vigtigste er, at I tager en«, sagde Helle Thorning Schmidt  i sin nytårstale da vi trådte over dørtærsklen til det nye år. Og selvom det første ikke er helt galt, så det altså alt andet end lige meget, hvilken uddannelse, man tager.
 

Det kan selvfølgelig sjældent betale sig at gøre karriere som ufaglært - men nutidens glorificering af de lange videregående uddannelser, hvor de fleste på en eller anden måde stiler efter et godt, langt ophold på universitetet duer altså heller ikke.

Dimittendledigheden er på 30,2 % og stigende. 900 dimittender står til at miste retten til dagpenge i løbet af det næste halve år, uden nogensinde at have fået brugt deres kompetencer på arbejdsmarkedet. Og af de akademikere der er i job, er hver femte overkvalificerede til det arbejde, de udfører.

Alligevel er det regeringens målsætning, at én ud af 4 unge i 2020 har taget en lang videregående uddannelse - og den er de unge med på. Ifølge en undersøgelse foretaget af Gymnasieskolernes Lærerforening GL i 2012, overvejer mere end 60 % af gymnasieleverne at tage en lang videregående uddannelse.

Det er et ressourcespild af dimensioner, når en cand.mag. må arbejde som folkeskolelærer, og når statens investeringer i en uddannet kulturantropolog glider lige over i flere afgifter til dagpenge og siden måske endda kontanthjælp til samme.

Man kan spørge sig selv, hvor det går galt. Og faktisk går det måske galt allerede i gymnasiet.

Gymnasiet har en form for særstatus blandt ungdomsuddannelserne. Man tænker måske, at det er den eneste vej til et godt job og en god løn. Man slipper for at beslutte en karrierevej lige med det samme. Desuden er det de færreste der vil vælge en lavere uddannelse end deres forældre.

Faktum er imidlertid, at vi ifølge eksperter kommer til at mangle omkring 150.000 faglærte allerede i 2020. Og i takt med at flere og flere vælger gymnasiet - der jo altså ikke giver erhvervserfaring og ikke tjener andet formål end at være studieforberedende - vælger færre og færre de erhvervsfaglige uddannelser.

Det er ved at være på tide, at vi gør op med glorificeringen af de akademiske uddannelser, som ikke nødvendigvis garanterer en højere løn og i disse tider slet ikke er en garanti mod arbejdsløshed.
Det er muligt, at regeringen p.t. har en idé om, at vi alle bør lade os universitetsuddanne, men som tallene ser ud nu, kunne det være at vi skulle skubbe idéen om universitetet som vejen til paradis væk, og indse, at vi ikke kan ernære et land med en arbejdsstyrke bestående af astrofysikere og jurister.

Indlægget afspejler udelukkende skribentens egne holdninger.

Nye medarbejdere søges

Vil du gerne være journalist? Eller har du en drøm om en dag at arbejde indenfor medieverdenen? Så er der en god mulighed for at øve dig nu! OEG Primetime, skolens elevdrevne nyhedsredaktion, søger nu en producer, en vært og en kameramand/klipper. Det skyldes, at vores tre kollegaer Alexander, Caroline og Daniel til sommer bliver studenter. Hvis du synes det lyder spændende, så læs videre!

OEG Primetime består af otte mennesker fordelt på to hold, som arbejder hver anden uge. Hvert hold har en vært, producer, kameramand og skriver, som sørger for, at der hver uge bliver udgivet et nyt videojournalistisk afsnit og en ny artikel. Derudover har alle ansatte et samlet redaktionsmøde én gang om ugen, hvor vi tilrettelægger ugens udgivelser og snakker om, hvilke emner vi gerne vil tage op.

Formålet med OEG Primetime er selvfølgelig at informere eleverne om de ting der sker på skolen, men vores vigtigste opgave er at være elevernes talerør, hvis der er problemer, som skal debatteres.

Som producer er dit job at stå for alle de praktiske ting. Det vil sige at du i høj grad er med til at tilrettelægge afsnittene, aftale interviews og sørge for, at de praktiske ting, som lyd osv., fungerer under optagelser. Du må meget gerne tænke kreativt, når vi skal finde på nye afsnit.

Værtens rolle er den mest synlige og det indebærer, at du er afsnittets motor. Som vært skal du kunne agere foran et kamera, evt. også til samlinger på skolen, og du skal være frisk på at tale med en masse mennesker - både bag og foran kameraet. Som vært skal du forberede dine interviews, spib og spab til hvert afsnit du laver.

Sidst og ikke mindst er en af de vigtigste stillinger kameramand/klipper. Vi forventer at du har en vis form for mediefaglig erfaring, hvad enten det er fra efterskole/10. klasse eller her fra gymnasiet. Kameramanden filmer afsnittene, er med til at beslutte locations, og står for redigeringen bagefter. Det gælder både klipning, men også at lægge titler på og udgivelse af afsnittet.

Praktisk info:

Det er kun 1. og 2.g’ere, som kan søge. Du kommer til at arbejde ca. 5 timer hver anden uge. Herudover er der et ugentligt redaktionsmøde. 

Jobbet er lønnet med 121 kr. i timen.

Ansøgningsfristen er den 20. februar 2013. Du må gerne sende et produkt med, hvis du har lavet noget tidligere, som du tror vi kan have interesse i at se.

Du kan enten sende ansøgningen, som en vedhæftet fil på Facebook (OEG Primetime) eller til vores mail oeg.primetime@gmail.com. Hvis du har yderlige spørgsmål, er du selvfølgelig velkommen til at skrive til os eller hive fat i en fra redaktionen.

Hvis vi synes godt om din ansøgning, kan vi godt finde på at bede dig om at være med på sidelinjen, når vi filmer et af vores afsnit. Vi har desværre ikke mulighed for at betale dig for dette.

Hvis du bliver ansat, forventes du at kunne begynde efter påske.

Ørestads elever har ikke råd til deres studietur

Den søde jul nærmer sig med drastiske skridt og på trods af, at eleverne på Ørestad snart kan holde en velfortjent juleferie, ligger økonomiske problem og ånder dem i nakken, da den anden rate af studieturen for mange skal betales inden 1. januar.

 Af: Laura Rosenvinge

Det er noget af det eleverne glæder sig allermest til i deres gymnasieliv. Nogle vælger endda studieretning på begrundelse af dette. Elevernes famøse studietur.

Det er blevet sådan, at turene går længere og længere væk. For mange er det ikke et problem og bare glædeligt, at man som 17-18 årig får chance for at komme til f.eks. Kina med sine venner.  

Problemet er, at det ikke er alle eleverne, der kan følge med i det høje prisniveau turene er kommet op på. I værste tilfælde gør det, at de får svært ved at følge med i det fælleskab, deres klasser skaber på turen. Studieture, som er til for at gøre eleverne glade og give dem gode oplevelser, er blevet en stressende opsparingsproces, som for nogle ikke kan løses.  

Dette oplever Emil fra 2.N blandt hans klasse:

”Studieturen er alt for dyr. Problemet er, at det virker som om de lærere der arrangerer det, bare er dovne og ikke gider sætte sig ned og arrangere hvad der skal ske. De skriver bare til en rejsemægler og får dem til at ordne det. Det gør, at mange fra min klasse ikke kan se hvordan de skal få råd til at deltage i noget, der er så vigtig en del af éns gymnasietid.”

Men hvordan findes løsningen på dette problem? Skal solidariteten sejre og lade alle være med eller skal gymnasiet lade dem, der ikke kan, blive hjemme?

Ifølge Ørestad skal 85% af en klasse være deltagende i en studietur ellers bliver turen aflyst, men hvad skal de sidste 15% i en klasse så gøre?

Emil:

”Vi har prøvet at få lov til at arrangere det selv, men af forskellige bureaukratiske, teoretiske bøsseregler, kan vi åbenbart ikke få lov til det.”

Men andre steder i landet ser situationen anderledes ud. Dette ses f.eks. på Maya Haupts gymnasium i Næstved. Ude i det landlige Næstved gjorde de det, at hele hendes klasse skrev det beløb, de højest kunne betale, ned anonymt på en seddel. Den seddel med det laveste beløb var prisen studieturen måtte koste. Turen endte derfor med at gå til Berlin, men det er Maya godt tilfreds med.

”Det er bare vigtigt, at alle kan komme med. Vi har bl.a. også holdt et drama-arrangement, hvor vi tog penge for indgang, kaffe og kage. Så fik vi lov til at servere til 3.g’ernes galla og fik penge for det. Der var også nogle, der sidste år holdt et valgarrangement, hvor de havde folk ude til foredrag om valget, og fik penge for indgang og kage. Jeg har også hørt om nogle, der sælger lodsedler for et firma, hvor folk kan vinde ting på.”

Det er altså måder at få alle med på studieturen, så hvorfor er det, at Ørestad ikke gør brug af det? 

OEG Primetime - SRP udlevering

OEG Primetime - Oeg Kys

Fremgang for elevrådet

Elevrådet stormer frem med 3 gange så mange medlemmer som sidste år, og har hele tiden gang i store og små ting på gymnasiet, hvor de bydes velkommen af elever så vel som ledelse.
Og så sker der måske noget særligt næste år.

Af Mia Greve

Elevrådet har efter flere år i skyggerne bevæget sig frem i lyset. I starten af skoleåret re-lancerede de sig, fik en Facebook-profil, taletid til skolens samlinger, og de er nu et vigtigt led i kommunikationen mellem ledelse og elever.

”I forhold til sidste år, hvor jeg også var formand, der er det gået helt fantastisk,” siger Theodor Kier fra 3.b, elevrådets formand.
Sidste år var de 5-6 medlemmer i Elevrådet, mens de i år er godt og vel 15, heraf mange 1.g’ere, fortæller Theo. Elevrådet har gjort en stor indsats for at være synlige i begyndelsen af året, og det har heldigvis givet pote. Ørestads elever har nu et velfungerende råd at henvende sig til, skulle der være problemer.

Indtil videre er det dog kun småting, som Elevrådet har fået gennemført.
”Der er nogle mindre ting, vi har fået afklaret. Det er ikke nogen større ting, der revolutionerer et eller andet. Men det er nogle små ting, som måske ikke har været ordentligt på plads, eller som eleverne ikke har været klare omkring, hvor vi har været ude og sige til.”
Men nu skal der altså gang i hjulene. En del har formodentlig oplevet at få 50 % fravær for at komme blot få minutter for sent.
”Nu er vi så i gang med at ændre fraværsreglerne, sådan at man kun får 25 % fravær, de første 10 minutter af et modul, hvis man kommer for sent.”

Elevrådet tager sig altså både af de store og små ting, men noget kunne tyde på, at de har en større idé i ærmet.
”Fraværs-tingen, det var jo vores store ting, for der har været meget kritik af fraværet. Men selvfølgelig så håber vi, her i det nye år, at vi får lavet en eller anden stor ændring, muligvis noget med undervisningen, sådan at alle elever de føler, at undervisningen er sjovere.”

Har du et forslag til, hvad Elevrådet bør tage op, kan du skrive til dem på deres Facebook-væg (Oeg Elevråd), sende dem en besked, eller endda sende Theodor en mail (theodor.kier@oegnet.dk).
Du kan foreslå alt, fra et ur i gymnastiksalen (er på vej), til en skolerevolution. Elevrådet er der for eleverne.