26. marts 2013

Festudvalget får rygegård tilbage til festerne


I fredags kunne rygerne på Ørestad Gymnasium ånde lettet op. Det er nu igen tilladt, at ryge til festerne på Ørestad Gymnasium. Festudvalget, med formand Sille Bertelsen i spidsen, har kæmpet for at kunne give eleverne deres rygergård igen. Men hvad ligger bag vi har fået rygergården tilbage, er det ikke imod principperne som Allan og regeringen har?


Sille Bertelsen, formand for festudvalget og tidligere ryger kommer gående ud fra administrationen med et stort smil på læben. Hun har endelig fået færdiggjort aftalen med Allan om at få rygergården tilbage. Sille selv er ikke ryger og har ikke fået rygergården tilbage, fordi hun gerne vil ryge til festerne igen.

Sille: ”Der sker det, at efter sidste fest hvor der var rigtig mange der røg indenfor, blev jeg så sur at jeg skrev en mail, at jeg ikke mente at man kunne byde vagter, elever og lærer at man skulle holde øje med om folk røg.”

Problematikken har været om det nu er gået udover ikke-rygerne, at de ikke kan gå ud og trække frisk luft, uden at blive udsat for passiv rygning.

Sille: ”Jeg som festudvalgsformand ser at de elever, som er imod man må ryge til fester, er jo blevet mærket af at folk sad og røg indenfor, både på toilet men også i bar og ved bordene. Jeg er nu glad på deres vejene, at de der ryger kommer ud nu, i stedet for at risikere at sætte røgalarmen i gang. ”

De seneste uger har også været præget af Rektor, Allan Kjær Andersens, deltagelse i mediedebat om de unges alkohol og festvaner. Men hvordan kan det være at han nu har valgt at gøre dette initiativ muligt?

Allan: ”Jeg er stor tilhænger af rygeloven. Når jeg alligevel valgte på forsøgsbasis at genindføre rygegården til festerne, skyldes det, at vi til festerne har haft store problemer med at forhindre udefrakommende i at komme ind og skabe problemer med sammenstød mellem festdeltagerne. Så vagterne har haft travlt. I det lys har jeg vurderet, at det er vigtigere, at vagterne bruger deres energi på at forhindre
voldsepisoder og indtrængende gæster i stedet for at bruge tid på sende rygere hjem.”

Er det ikke en smule dobbeltmoralsk at give elever lov til at ryge, når du ofte er i medierne
med den holdning at vi unge ryger og drikker for meget?

Allan: ”Jo. Det kan man godt sige. Men nogle gange må man vælge mellem det mindste af flere
onder. Og i sagen om rygegården til fester syntes jeg, at det væsentligste var, at vagterne
kunne koncentrere sig om at forhindre uvedkommende i at komme ind og at lægge en
dæmper på gemytterne, når der er optakt til slagsmål.”

Men hvordan har dette overhovedet kunne lykkes med den nye rygelov?

Allan: ”I streng juridisk forstand er området foran skolen ikke “skolens område”. Men vi betragter det til hverdag som skolens område, fordi vi ikke vil have rygere foran indgangen og for at overholde rygelovens ånd. Og den regel dispenserer vi så fra til festerne.
Men jeg indrømmer gerne, at det er inkonsekvent.”

Allan afslutter med denne sætning:

Allan: ”Beslutningen skal evalueres, før næste fest. Og hvis rygerne stadig ryger indenfor, sløjfer vi rygegården igen”.















26. februar 2013

SU-forhandlingerne indtil nu



Regeringen vil hente 2 milliarder til statskassen og erhvervslivet ved at skære i SU'en, og på torsdag d. 28. februar er der indbudt til demonstration på Københavns Rådhusplads. Men det kan være svært at finde hoved og hale i, hvem der har sagt hvad og hvornår.
 
 Af Mia Greve

Den 3. januar 2013 udgiver Politiken en artikel. Ingen vil tale i citat til artiklen, men journalisterne bag påstår at have kilder i form af både folketingspolitikere og embedsmænd i Undervisningsministeriet, som fortæller om en kommende reform, hvor intet er helligt når det gælder at få danske unge hurtigere gennem uddannelserne.
Kilderne fortæller at meget peger i retning af en halvering eller ligefrem fjernelse af det ekstra studieår (det 6. SU-år, også kendt som "fjumreåret").

DI og Dansk Erhverv udtaler sig allerede dagen efter positivt om at fjerne det 6. SU-år.
Den 10. januar udtaler Venstres uddannelsesordfører Mads Rørvig sig også til fordel for idéen. "Det skulle fremover gerne være reglen, at de studerende bliver færdige til tiden. At skære i det ekstra SU-år er et økonomisk incitament. Det er en given ting, at det kommer til at virke"

Den 8. februar indrømmer Uddannelsesminister Morten Østergaard, at regeringen har ændret holdning i forhold til SU. De er nu klar til at skære i uddannelsesstøtten, selvom han endnu ikke vil komme med et konkret bud på, hvordan det skal foregå.
Enhedslisten afviser næsten øjeblikkeligt at skære i SU'en.
»Enhedslisten kommer ikke til at lægge stemmer til SU-forringelser. Men vi tror på, at regeringens målsætning om at unge kommer hurtigere igennem uddannelser kan opfyldes uden at skære i SU'en«, siger uddannelsesordfører Rosa Lund.

Den 18. februar sætter regeringen endnu et krav til den kommende reform: som et led i reformen vil regeringen gøre op med, at eksamener er noget, den studerende selv skal melde sig til, og som kan udskydes.
Forslaget lyder, at studerende automatisk vil være tilmeldt eksamener, og at der ingen undskyldning er for at udeblive, med mindre det skyldes for eksempel sygdom.
Enhedslisten er uenig, men Dansk Folkeparti, som ellers tidligere har været imod en reformering af SU-systemet, udtaler sig nu positivt.

Den 19. februar går det løs, og dagen indledes med Statsministerens ugentlige pressemøde. Her mener Thorning-Schmidt ikke, at den reform, som Uddannelsesministeren senere på dagen skal offentliggøre, er et brud på regeringsgrundlaget.

Senere på dagen offentliggør Morten Østergaard altså regeringens forslag til reformering af SU-systemet, kaldet "Bedre igennem uddannelserne".
Her har Universitetsavisen.dk opsummeret otte hovedpunkter:
 
1. Uddannelsesstart senest to år efter adgangsgivende eksamen
Studerende, der påbegynder deres videregående uddannelse senere end 2 år efter deres adgangsgivende eksamen, vil kun modtage SU på deres videregående uddannelse svarende til den normerede studietid. Dermed frafalder det såkaldte 'fjumreår'. Regeringen foreslår samtidig, at reglen om en karakterbonus på 1,08 afskaffes.
2. Hurtigere igennem studierne på de videregående uddannelser
For at sikre, at SU kun gives til studieaktive studerende, må studerende fremover kun være 6 måneder forsinket, før SU-udbetalingen stoppes.
3. Færre barrierer for aktiv studiegennemførelse
Regeringen vil reducere de barrierer, som i dag skaber unødvendige forsinkelser for de studerendes gennemførelse af deres studier, og sikre bedre muligheder for overgange og skift mellem studier.
4. Øgede krav til universiteter om forbedringer i studietiden
Regeringen foreslår, at universiteterne forpligtes til at nedbringe den gennemsnitlige studietid med 3,7 måneder.
5. SU til gymnasiale suppleringskurser
Fremover skal det kun være muligt at modtage SU til gymnasiale suppleringskurser (GSK) på de såkaldte turbokurser, så de unge kommer hurtigere i gang med deres uddannelse. Samtidig afskaffes muligheden for SU til deltagelse i hf- og gymnasieenkeltfag for kursister med gymnasial uddannelse.
6. Højst fem ungdomsuddannelser med SU
Der er i dag ingen begrænsninger på, hvor mange ungdomsuddannelser de unge kan påbegynde eller gennemføre med SU, eller hvor lang en periode, de kan modtage SU til ungdomsuddannelser, sådan som det kendes for de videregående uddannelser. Regeringen vil indføre et loft, så unge højst kan få SU til fem ungdomsuddannelser.
7. Ændret SU til hjemmeboende
Reglerne for SU til alle hjemmeboende, der går på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, ændres, så de studerende får et grundstipendium, der svarer til grundsatsen for børne- og ungeydelsen til 15-17-årige. Ifølge borger.dk ligger den i øjeblikket på 893 kroner per måned.
Ud over grundstipendiet ydes et SU-tillæg til de hjemmeboende, der er afhængigt af forældrenes indkomst.
8. Samme regulering af SU som af overførselsindkomster
Regeringen foreslår, at SU’en i perioden 2016-2023 reguleres med samme procent som de øvrige indkomstoverførsler. Forslaget vil indebære, at de studerende vil få en indkomstfremgang, der er mindre end den ellers ville være, men de studerende – ligesom modtagere af overførselsindkomster – vil opleve, at deres ydelse i gennemsnit over perioden bevarer sin købekraft. 
Fra Universitetsavisen.dk

Den 21. februar afsiger EU en dom, som betyder, at studerende fra andre EU-lande har ret til SU, hvis de tager erhvervsarbejde nogle måneder før studiestart eller har studiejob. Det får Venstre til at trække i land og kræve en fortolkning af dommen, som de hævder, er en "potentiel bombe under hele SU-systemet", før de for alvor vil forhandle med regeringen om en SU-reform.

Venstre er de første til at forhandle med regeringen den 22. februar. Der er generelt en positiv holdning til forhandlingerne. "Vi vil gerne gøre SU'en mere fleksibel, så dem der vil gøre en ekstra indsats på studiet, måske tage et ekstra fag på et semester, bliver honoreret i SU-systemet med en bonus" siger Mads Rørvig (V), og Uddannelsesminister Morten Østergaard er ikke afvisende.

Sættemøderne om SU-reformen fortsætter i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser i dag tirsdag med SU-forligskredsens øvrige partier, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. 


Er du interesseret i de enkelte udtalelser, pjecer og artikler, kan du sende en mail til mia.greve@oegnet.dk

7. februar 2013

Reportage fra Orienteringsaftenen

Af Mia Greve
Om aftenen torsdag d. 31. januar fyldtes skolen for anden gang den dag med unge mennesker. Orienteringsaftenen trak mange mennesker til – fremtidige elever og deres forældre, og noget tyder på at OEG igen i år får et højt antal ansøgere. 
Allerede i metroen mærker man det. Drenge og piger på 15-16 år, forældre der har taget cykel med og siger ”vi ved jo ikke hvor langt det er fra stationen.”
Da vi nærmer os sidste stop kan man se dem kigge ud ad vinduet, 
”det må være den dér,”
”der står Ørestad Gymnasium på.”
Man smiler med dem og af dem, af deres begejstring for noget, der efterhånden er hverdag.
Skolens egne mediefagselever arbejder på højtryk med Live TV.
Foyeren er overfyldt, og der foregår noget på en storskærm. Over mylderet af mennesker skimter man en digital Amanda Lee Edelstein og Primetimes egen Alexander Panton, der interviewer i et studie i Multisalen. Deres munde bevæger sig, men så langt fra højtalerne overdøves deres stemmer af menneskelig summen. Ser man på trappen, kunne klokken lige så vel være 9.45, et billede af Ørestads elever der skifter mellem klasselokaler. Ved svingdørene hober menneskerne sig op og der er prop, når de nyligt ankomne stopper for at lægge nakken bagover og kigge op.  
Som elev kan man ikke lade være med at slippe en lille kommentar, når folk gang på gang siger til hinanden ”lad os finde elevatoren”, og man smiler til de søde små og mumler noget om, at så skulle de glæde sig til en tur på fjerde sal mandag morgen, og så går der blot et øjeblik, før man igen er væk i mylderet og ikke kan genkende nogen ansigter.
Ved multisalen står Mikkel Østergaard og kigger på medieeleverne, der haster rundt og styrer Live-TV på deres skærme. ”Det slemme er selvfølgelig,” siger han og gør en armbevægelse ud i rummet, ”når der er så mange mennesker her, om der så er pladser nok.”
Mikkel kommer som så mange andre efter Ørestads Medie+ studieretning, men da den er meget søgt, overvejer han også den nye Design-linje. 
For foden af trappen finder jeg Sarah Jehn, som bor i nærheden og som egentligt bare lige skulle se, hvad byggeriet er blevet til. ”Det er meget stort, og der er rigtig mange trapper.” siger hun om sit første indtryk og smiler skævt.
Sarah synes godt om Psykologi-linjen, men hun overvejer også Tårnby Gymnasium. Der går hendes bror, og hendes far har gået der. Desuden har hun hørt et par negative ting om Ørestad - f.eks. Om problemer med IT'en.
"Så jeg har sådan hele tiden tænkt, at her var måske ikke så rart at være - men jeg kan meget godt lide at være her nu" siger hun. Til sidst konkluderer Sarah at Ørestad, "I hvert fald er på anden-, eller førstepladsen, når nu der skal vælges."