Krisen kradser – vi mangler arbejdspladser, og særligt unge og nyuddannede står uden job. Gennem de sidste mange år har politikerne råbt og skreget på mere og bedre uddannelse. Og sidder vi måske ikke selv her og bidrager til regeringens plan om at have 95 % af ungdommen i uddannelse efter folkeskolen? Størstedelen af os må have planer om en form for videreuddannelse efterfølgende. Men hvad nytter det, hvis vi uddanner os til fagspecifikke og akademiske kompetencer, som tilsyneladende ikke kan bruges nogen steder?
Næsten hver 4. nyuddannede er ledig. Hver 9. akademiker går stadig ledig efter både et og to år. Det får politikere til at lange anklage særligt universiteterne for at uddanne folk til arbejdsløshed.
»Der er noget forkert i, at man er i uddannelsessystemet i 20 år uden så at vide, hvad man skal bagefter. Når man begynder på en videregående uddannelse, er man voksen. Man har ansvaret for sig selv.« siger beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S), og henviser til netop akademikerne, der tager lange, dyre og fagspecifikke uddannelser, for derefter at stå uden arbejde.
”Man må tage hvad man kan få” siger Morten Østergaard til de nyuddannede, der ikke vil tage job i for eksempel Netto, selv om de ikke kan få det job de er uddannet til.
”Det er et spørgsmål om hvorvidt det er retfærdigt at en højere uddannet skal være nødsaget til at tage et arbejde, som vedkommende i princippet kunne have taget allerede efter sin ungdomsuddannelse,” siger Alberte Lieberoth fra 3.l på vores eget gymnasium.
”Det er da også klart et problem at samfundet skal bruge penge på at uddanne folk, som ikke kan få lov at tjene udbytte af deres færdigheder.”
Som 3.g’er har Alberte problemerne tæt på. Det er blevet foreslået at universiteterne skal sætte antallet af pladser på de knap så jobrelevante uddannelser ned, men allerede har de nuværende tilstande fået hende til at overveje andre uddannelser med større jobsikkerhed.
”Man kunne jo være en af dem som endte med at have spildt sin tid, og det er en risiko at løbe. Omvendt ville jeg aldrig vælge at beskæftige mig med noget jeg ikke har så stor interesse i, frem for noget jeg virkelig brænder for.”
”Men” siger Tone Frederiksen, 1.o, ”en del af udfordringen ved at være akademiker er også, at du nogle gange må være lidt kreativ i forhold til hvordan du bruger din uddannelse, og se nye veje frem for de konventionelle”
”Som samfund må vi må tænke nyt og lave de jobs. Og så måske ikke være så kræsne. Måske ville nogle akademikere i Netto åbne op for nogle nye ting.”
”Vi er nødt til at få ind i universiteternes kvalitetsforståelse, at der er et arbejdsmarked bagefter,” sagde Morten Østergaard.
Men er det fair? I hvilken grad skal vi lade arbejdsmarkedet bestemme vores uddannelse?
Er det på tide at universiteterne kommer ud af den ”beskyttede akademiske kultur” som Mette Frederiksen påstår eksisterer, og begynder kun at optage på studier med umiddelbar udsigt til arbejdsmuligheder?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar