Elevrådet er klar til at smide støttehjulene

Af Mia Greve

Det er vist ikke længere nogen hemmelighed, at OEGs Elevråd er på vej tilbage, fuld fart fremad. Det har imidlertid været svært for Elevrådet at etablere sig – så svært, at skolens ledelse for et par år siden selv måtte etablere et råd, for at sikre elevernes medbestemmelse.

”Vi vil jo helst have et velfungerende elevråd.” siger uddannelseschef Suzette Tindal, som sammen med vores rektor Allan er ansvarlig for de månedlige møder, der afholdes mellem klasserepræsentanterne og ledelsen. ”Men det har der ikke nødvendigvis været.”

 Klasserepræsentanterne er udvalgt i klassen, og har i høj grad været ledelsens eneste kontakt til eleverne og de enkelte klasser. På den måde har rådet været en af elevernes eneste muligheder for, at sætte dagsorden på skolen.

”Jeg ved ikke om man kan tale om magt,” fortsætter Suzette. ”Men dem der gør, at vi (ledelsen, red.) ved hvad der foregår blandt eleverne, det er klasserepræsentanterne. Det er dér, vi får vores informationer fra.”

Men nu er Elevrådet måske klart til at træde i karakter.

Næstformand for Elevrådet Zenia Jüngling, som også er klasserepræsentant for hendes klasse 3.i, forklarer hvordan det til klasserepræsentantmøderne meget har været ledelsen, der har været ansvarlig, og har sat dagsordenen.
”Elevrådet er elevbestemmelse. Det er elevdemokrati, og det er eleverne der bestemmer.” understreger hun som forskellen på de to.

Hun fortæller også, hvordan det til klasserepræsentantmøderne meget handler om den enkelte klasses problemer, f.eks. med lærere.
”Det har været meget ’min lærer siger sådan og sådan’ i stedet for at vi får et overordnet emne, og nogle overordnede retningslinjer for skolen. Så det er dét, vi prøver at etablere med det Elevrådet.”

En af det nye Elevråds første mærkesager er selvfølgelig ubalancen mellem elever og læreres forpligtelse til overholdelse af de nye regler om bl.a. afleveringer, og særligt lærernes manglende hensyn til mange af de nye retningslinjer.

”Vi har hørt om mange, der er utilfredse, på skolen, med at der er strenge og hårde regler for os elever, men det er der ikke for lærerne. Og det vil vi jo selvfølgelig gerne vende om til, at der er lige basis for elever og lærere. Og det er det vi prøver på lige nu.” siger Zenia.

”Hvis vi kan få et elevråd, der i den grad kommer til at fungere, og som kan være hele skolens – altså alle elevers – talerør, i forhold til ledelsen, så vil det jo være det bedste.” Siger Suzette.
”Og vi har faktisk også talt om en procedure, der sikrer, at Elevrådet bliver involveret.”

Så der er vist ingen tvivl om, at Ørestad Gymnasium er klar til deres nye elevråd.

Primetime ønsker OEG Elevråd god vind fremover!

OEG Primetime - Elevråd på Ørestad Gymnasium

Allan svarer på kritik af reglerne

I fredags udgav OEG Primetime en artikel med kritik af reglerne for elevtimer. Her er Allans svar på de spørgsmål der blev stillet i artiklen: 

Når man som elev melder sig ind på et gymnasium i Danmark, har man samtidig accepteret at leve op til de krav om tilstedeværelse og aktivitet, som er en forudsætning for at nå uddannelsens ambitiøse mål. Gymnasiet sigter mod at kvalificere eleverne til læse videre på de de mest krævende videregående uddannelsesinstitutioner, og derfor har politikerne besluttet, at det skal være krævende at gå i gymnasiet. Det enkelte gymnasium fastsætter ikke omfanget af elev til skriftlige opgaver eller målene for fagene og dermed de krav om lektielæsning some er forudsætningen for at nå dem. Undervisningsministeriet har herudover indskærpet overfor gymnasierektorerne, at regler om til stedeværelse og aktivitet skal overholdes.

Jeg synes ikke, at vi har overdænget eleverne med nye krav, og vi kræver heller ikke mere end andre gymnasier. Hvad vi har har gjort i sidste skoleår og fortsætter med i dette, er at følge op på, om aktivitetspligten overholdes, og konsekvent at ivæksætte sanktioner hvis ikke det sker.

Vi kan derfor ikke diskutere omfanget af det samlede arbejde for en elev. En elev på ethvert gymnasium i Danmark må forvente at skulle arbejde væsentligt mere end den almindelige arbejdsmarkedsuge på 37 timer, hvis alle lektier skal læses og alle skriftlige opgaver afleveres.

Vi har på Ørestad fastlagt et loft på 12 elevtimer om ugen til det skriftlige hjemmearbejde for at sikre at arbejdsmængden for eleverne spredes mest muligt hen over året (elever der har valgt fag ud over det der kræves, må naturligvis forvente væsentligt mere!). For at gøre det så let som muligt for lærerne har vi fra administrationen udarbejdet en "afleveringsskelet" for skoleåret i alle fag, som lærerne har kunnet anvende som udgangspunkt for planlægningen. Vi har kontrolleret elevtiden for efteråret i de alle klasserne, og det ser heldigvis ud til, at næsten alle klasser ligger under 12 timer om ugen.

I dette skoleår har vi ligeledes indført omlagt skriftligt arbejde, således at eleverne med vejledning fra en lærer kan skrive en del af de skriftlige opgaver på skolen med hjælp og feedback undervejs, således at skrivebyrden hjemme bliver mere overkommelig.

Reglerne om lektiegivning, aflevering, feedback mm. står i “Elevhåndbogen", som kan ses på skolens hjemmeside.

Det er meningen at klasserepræsentanten (gerne hele klassen i klassens time) og kontaktlæreren drøfter klassens afleveringsplan, for at se om der gemmer sig uhensigtsmæssigheder i den. Og herefter skal kontaktlæreren i samarbejde med de øvrige lærere ændre på de steder i planen, hvor der er for mange elevtimer. På denne måde kan det sikres, at der opnås den bedst mulige balance mellem på den ene side elevernes og lærernes arbejdsbelastning og på den anden side den bedst mulige sammenhæng mellem skriftlige opgaver og den daglige undervisning. Det er faktisk ikke nogen helt enkelt øvelse at koordinere så mange læreres og elevers arbejde, og defor er man nødt til at tale om det.

Det er på samme måde meningen, at eleverne og kontaktlæreren drøfter den samlede lektiemængde, således at det sikres, at der er en balance mellem de enkelte fag. Som forsøg har vi i dette skoleår etableret to "akademiklasser", som ikke får hjemmearbejde (eller kun i meget begrænset omfang), men til gengæld bliver længere si skole og får lavet lektierne inden de går hjem.

Jeg kan kun opfordre til, at klasserepræsentanterne og kontaktlærerne kommer i gang med at drøfte disse emner, så vi ikke ender i en uproduktiv skyttegravskrig, sådan som der lige nu er tendenser til.

Som led i den almindelige undervisning skal lærerne og klassen med jævne mellemrum evaluere undervisningen. Under disse evalueringer er det oplagt, at eleverne tager de emner op, som de ikke synes fungerer tilfredsstillende. Desuden er klassens time og klasserepæsentanternes møde med kontaktlæreren gode fora for den løbende drøftelse mellem lærerne og eleverne.

Skulle det mod forventning ske, at eleverne - efter at have benyttet disse kanaler - oplever at lærere ike lever op til deres forpligtelser, så er næste trin at klage til mig.

Reglerne er klare og rimelige. Indflydelseskanalerne lige så. Nu skal de bare bruges konstruktivt, og forudsætningen er samtale.

Allan

”Jeg har for mange elevtimer, men hvad gør jeg??”

Eleverne bliver mere og mere stresset. Reglerne bliver mere og mere strammet. Debatten om de skriftlige aflevering har været på sit højeste, og mange elever råber op igennem Ørestads Facebook gruppe.  

I de seneste uger har debatten om skriftlig aflevering og lektier været på det højeste.

Flere og flere elever skriver inden på Ørestads facebook-gruppe med klager om: for mange elevtimer, afleveringer der bliver lagt for sent ud og lektier der bliver lagt for sent ud.

Eleverne viser med deres vægopslag, at de er utilfredse. Mange fortæller de er stresset, og at de ikke får sovet.

Men ledelsen har hørt eleverne og har nu svaret med denne video:

http://www.youtube.com/watch?v=HFa9FYNQk24&feature=youtu.be

Her fortæller Allan at hvis man har for mange elevtimer kan kontakte sin klasserepræsentant som skal kontakte mentoren.

Men hvem skal sørger for at mentoren faktisk får rykket nogle af afleveringerne. Hvad skal der ske hvis han ikke gør det?

Og hvad med alle de andre problemer eleverne skriver om? Hvis skolen er glad for debat, burde de andre problemer så ikke tages op.

En af de mange elever der har en holdning om dette, er Camilla fra 2.N. Camilla har rejst disse spørgsmål.

Som elev på Ørestad kan man forvente at have 12 elevtimer om ugen, til at lave sine afleveringer. Det svarer – rundt regnet – til 2 timer, der hver dag skal afsættes til afleveringer. Oveni dette pålægges arbejdstid for de almene lektier, som dog ikke opgøres i timer.  Nogle lektier tager blot 10 minutter at lave – andre en hel time eller mere. Hvis man antager at hver lektie i gennemsnit tager en halv time at færdiggøre og at man har fire af disse lektier for til hver dag (4 moduler), svarer det altså til at man hver dag efter skole har 4 timers skolearbejde. Kunne man ikke garantere eleverne nogle retningslinjer for lektiernes omfang – ligesom man har gjort med afleveringer – nu hvor kravene for skolearbejdet generelt er skærpet?

Hvad vil I gøre for at eleverne føler de bliver taget seriøst, når de kommer til en lærer med problemer om afleveringer eller lektier, der bliver lagt for sent ud?

Eleverne er blevet bombarderet med ting vi skal overholde de seneste år, kan man forstille sig at der kunne komme et fokus på hvad lærerene skal overholde?

Kan man gøre det lettere tilgængeligt for eleverne at se de regler lærerne skal holde sig indenfor?

I weekend kommer Allan med svar, som primetime selvfølgelig ligger ud med det samme. 

OEG Primetime - Vind L.O.C. koncert til dit gymnasium

Forringer de to Prag-ture skolens sammenhold?

Af Mia Greve 

Det har i mange år været traditionen, at 3.g’ere står for at arrangere efterårets tur til Prag. Og alt forløb da også som normalt, da OEG Pragtur 2013 dukkede op som event på Facebook d. 18. august, arrangeret af gruppen Oeg Prag og 3.g’erne Aleksander, Daniel og Julius. Imidlertid dukkede endnu en Facebook-gruppe op under navnet Ørestad Pragtur – og det endda samme dag. 

Og det var tre 2.g’ere – Mahdi, Steffan og Ricky fra 2.n, der tog initiativet til endnu en Prag-tur.
”Vi valgte at arrangere turen for at tilbyde Ørestads elever et mere luksuriøst alternativ til den "officielle" Pragtur.” siger Ricky til Primetime. ”Derudover har vi også lagt stor vægt på, at det bliver en profitless tur, altså at ingen af os fra Ørestad Pragtur tjener på eleverne.”

Netop rygter om en mindre konflikt mellem de to Prag-ture angående arrangørprofit, har floreret på skolen. Ricky afviser imidlertid, at der skulle være tale om andet end professionel konkurrence.
”Vi respekterer selvfølgelig, at de (den anden pragtur, red.) ligger den tid og indsats i at arrangere deres tur, som de nu gør, og vi håber, at de gør det samme.” siger han.

Ørestads elever har nu også startet debatten om de adskilte ture. Således vakte Unnur Björg Youngs (2h) opslag på Ørestad-turens væg en del furore.
”Problematikken ligger i, at der igennem mange år har været tradition for, at det er 3.g'ere der står for at lave et pragudvalg, og arrangere en tur. Derfor synes jeg, at det er utrolig flabet, når en flok 2.g'ere stiller op på den måde, og dermed også splitter skolen op i to hoteller nede i Prag, så fællesskabet bliver forringet enormt.” siger hun.

Som mange også argumenterede i kommentarerne på opslaget, så kan der jo ikke være plads til alle på én Prag-tur. Og mange kan ikke se, hvorfor to ture skulle forringe stemningen.
”Det er klart at når der er to ture så kan vi ikke have hele skolen samlet. Men sådan har det altså nu engang været de sidste mange år.” siger Ricky og henviser til bl.a. sidste år, hvor mange ikke kom med til Prag.

Dengang arrangerede Unnur også sin egen ekstra tur, men hun mener ikke, at det kan sammenlignes.

”At sammenligne de to ting er helt henne i vejret - der er stor forskel på at lave en 'alternativ' tur for 50 mennesker, som ikke kom med på den originale, og at arrangere en tur for 500 mennesker, inden det overhovedet vides hvor mange der "didn't make the cut" til den originale tur i år.” siger hun og fortsætter ”Havde 2.n drengene ventet med at få listen over pragdeltagere i år, og derefter oprettet deres alternative tur, havde mine holdninger set helt anderledes ud” 

Ingen af Prag-turene melder dog om akut deltagermangel, og deltagerne strømmer stadig til. To ture eller ej – Prag bliver propfuld med muntre Ørestadselever, og det bliver 6 dages uafbrudt fest. OEG Primetime ønsker jer alle en fantastisk tur på forhånd!

Synes du, at de to Prag-ture forringer skolens fællesskab, eller gør det vitterlig ingen forskel? Giv dit besyv med her eller på Primetimes Facebookside.

Du kan finde Unnurs opslag fra d. 6. september, i denne gruppe:
http://www.facebook.com/events/271723996264748/?ref=ts

OEG Primetime - De to pragudvalg

OEG Primetime - Allans holdning til alkohol politik

Gymnasier skal fremover optage efter hvor eleven bor

I marts 2012, efter folkeskoleeleverne havde søgt gymnasium, trådte en ny regel i kraft. Fordelingen af eleverne skulle ske med fokus på bopæl som første prioritet. Det gjorde, at mange elever, der brændte for at gå på Ørestad Gymnasium, måtte få et nej fordi de bor for langt væk.

Ørestad, Dragør, Tårnby, Sundby, Indre by og resten af København S er – med få undtagelser – der hvor de nye 1.g’ere kommer fra. Ledelsen hos Ørestad Gymnasium har nemlig - mod egen vilje - måttet sige nej til elever fra resten af landet. Elever, der gerne ville have de fede mediefaciliteter og gå i den smukke bygning, måtte finde sig i at blive smidt ud på et gymnasium i deres lokalområde, også selvom reglen først trådte i kraft efter de havde søgt.

Dette har gjort, at mange elever ikke har kunne få den studieretning, som de oprindeligt havde ønsket. Ørestads studieretninger har nemlig mere at byde på end en medieprofil. Kinesiske adoptivbørn - som søgte Ørestad for at lære deres fødelands sprog - har måttet acceptere et nej, da de ikke bor korrekt placeret i forhold til gymnasiet. Nu må de derfor gå på et gymnasium, der ikke har mulighed for at undervise dem i et sprog, som de brænder for at lære.

Christina Strandby Krog-Jensen, ansvarlig for del af fordeling af elever, er meget vred over denne regel. "Vi fastholder ghettodannelse med dette", udtaler hun. Hun og Ørestad mener nemlig, at elever der kommer fra områder med lavere socialgrupper, også skal have en chance for at komme væk og ind til byen. Hvis dette ikke sker, vil de ”svage” elever være samlet på enkelte gymnasier, og der vil derfor ske en ghettodannelse. Dette er ikke et problem i resten af Danmark, men da København er en forholdsvis lille landsdel med mange indbyggere, vil det medvirke at transporten til de forskellige gymnasier ikke er synderlig forskellig, på trods af at elevers bopæl.

De ansvarlige for at lede folkeskoleeleverne til deres valg at gymnasium, UU-vejlederne, er ikke blevet sat ind i de nye regler.
”Vejlederne vejleder altid efter nærhedsprincippet, det er vi altid blevet anvist til af Københavns Uddannelsesvejledning. Men det er rektor, der har det sidste ord, derfor forhindrer vi ikke elever, der gerne vil søge specialiseret gymnasier, i at søge det”.
Der ligger nu et dilemma i, at eleverne kan søge hvad de vil, selvom de ifølge loven ikke kan komme ind på deres drømmegymnasium. Der er dog undtagelser, hvis studieretningerne ikke har nok 1. prioritetsansøgere i lokalområdet til at fylde en klasse.


Men er det fair, at der er specialiseret gymnasier som Ørestad Gymnasium og Sankt Annæ, når det ikke er alle, der har chancen for at komme ind?

OEG Primetime - 1.g'ernes introforløb