I marts 2012, efter folkeskoleeleverne havde søgt gymnasium, trådte en ny regel i kraft. Fordelingen af eleverne skulle ske med fokus på bopæl som første prioritet. Det gjorde, at mange elever, der brændte for at gå på Ørestad Gymnasium, måtte få et nej fordi de bor for langt væk.
Ørestad, Dragør, Tårnby, Sundby, Indre by og resten af København S er – med få undtagelser – der hvor de nye 1.g’ere kommer fra. Ledelsen hos Ørestad Gymnasium har nemlig - mod egen vilje - måttet sige nej til elever fra resten af landet. Elever, der gerne ville have de fede mediefaciliteter og gå i den smukke bygning, måtte finde sig i at blive smidt ud på et gymnasium i deres lokalområde, også selvom reglen først trådte i kraft efter de havde søgt.
Dette har gjort, at mange elever ikke har kunne få den studieretning, som de oprindeligt havde ønsket. Ørestads studieretninger har nemlig mere at byde på end en medieprofil. Kinesiske adoptivbørn - som søgte Ørestad for at lære deres fødelands sprog - har måttet acceptere et nej, da de ikke bor korrekt placeret i forhold til gymnasiet. Nu må de derfor gå på et gymnasium, der ikke har mulighed for at undervise dem i et sprog, som de brænder for at lære.
Christina Strandby Krog-Jensen, ansvarlig for del af fordeling af elever, er meget vred over denne regel. "Vi fastholder ghettodannelse med dette", udtaler hun. Hun og Ørestad mener nemlig, at elever der kommer fra områder med lavere socialgrupper, også skal have en chance for at komme væk og ind til byen. Hvis dette ikke sker, vil de ”svage” elever være samlet på enkelte gymnasier, og der vil derfor ske en ghettodannelse. Dette er ikke et problem i resten af Danmark, men da København er en forholdsvis lille landsdel med mange indbyggere, vil det medvirke at transporten til de forskellige gymnasier ikke er synderlig forskellig, på trods af at elevers bopæl.
De ansvarlige for at lede folkeskoleeleverne til deres valg at gymnasium, UU-vejlederne, er ikke blevet sat ind i de nye regler.
”Vejlederne vejleder altid efter nærhedsprincippet, det er vi altid blevet anvist til af Københavns Uddannelsesvejledning. Men det er rektor, der har det sidste ord, derfor forhindrer vi ikke elever, der gerne vil søge specialiseret gymnasier, i at søge det”.
Der ligger nu et dilemma i, at eleverne kan søge hvad de vil, selvom de ifølge loven ikke kan komme ind på deres drømmegymnasium. Der er dog undtagelser, hvis studieretningerne ikke har nok 1. prioritetsansøgere i lokalområdet til at fylde en klasse.
Men er det fair, at der er specialiseret gymnasier som Ørestad Gymnasium og Sankt Annæ, når det ikke er alle, der har chancen for at komme ind?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar