Stemningen er lagt fra første sekund. Titlen på Ørestads multiforestilling Amnesia ruller over scenens storskærm. Lyden følger med grafikken og en intens atmosfære breder sig, da adskillige lynnedslag buldrer ud af højtalerne. Scenen overtages af det ene hold dansere, og Alexander overtager som den eneste dreng styringen. Dansernes engagement er varierende, men især Louise Agerskov har alle øjne på sig, mens hun følger musikken. Det andet hold, hovedsageligt bestående af drenge, havde afstemt deres fælles forventninger bedre. Især Zilas og Kevin trak her opmærksomheden til sig.
Stykket er opbygget gennem adskillige handlingsforløb, hvilket holdet bag Amnesia imponerende nok formår at gøre forståeligt for publikummet. Selve scenen har kun én kulisse, som ændrer sig minimalt gennem hele stykket, med en stor tre-trins trappe som centrum og karakterernes samlingspunkt.
Der fastlægges hurtigt i stykket en konflikt mellem "jakkesættene" - de voksne, de autoritære og dem med de bugnende bankkonti - og de unge, de frie og menneskelige. Det er tydeligt, at målgruppen er gymnasieelever.
Musikken leveres strålende af både band og sangere, selvom den tekniske lyddel til tider svigter. Bandet spiller godt sammen og også sangerne er imponerende - især Rasmus Bangs bløde stemme smelter alle salens pigeknæ. Også sangen The Killing Bee, af Winnie Who, er i topklasse og fungerer optimalt med Prip og Keans sødladne kærlighedsscene. De leverer varen og Keans overlegne attitude, kombineret med Prips sårbare side er lige til en Oscar. Keans karakter som "Kaffe-Lennart" er humoristisk og "Lennarts Kaffebar", en kaffebar placeret blandt publikum, giver visse associationer til en slum udgave af Ricco's Kaffebar på Vesterbro.
Der er generelt blevet gjort et stort stykke arbejde for at involvere publikum i stykket. Publikum sidder centralt placeret på den spanske trappe, mens hele gymnastiksalen er blevet gjort til én stor scene. Mellemgangene på den spanske trappe bliver til dels også anvendt som scene, og det fungerer særdeles godt - især i forlængelse af de mediefaglige produktioner. Sidstnævnte er produceret af elever fra 3.i og er, ifølge anmelderen selv, det der løfter stykkets kvalitet mest. Fantastisk arbejde fra både kameramand, klipper, instruktør og lydmand.
Skuespillet er i orden, ikke imponerende, men bedre end hvad man forventer af gymnasieelever. Den gale , tyske videnskabsmand Renate Seelung, spillet meget humoristisk af Nadia fra 2.b skal især fremhæves.
Generelt er stykket imponerende produceret og det fremgår tydeligt at der er blevet lagt en kæmpe mængde arbejde i projektet. På trods af de til tider haltende teknikaliteter, som head-sets og det musikalske tempo, fortjener Amnesia 4 ud af 5 OEG Primetime-stjerner.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar