7. februar 2012

Primetimes Turen Går Til... Val Thorens

Val Thorens er sammen med Les 3 Valées Europas største sammenhængende skiområde, og der er pister for alt fra begyndere til garvede. Men en sådan tur er andet og mere end at stå på ski – her fire forslag, til hvad du ellers bør opleve i Val T.


Frostgun!
Konkurrencen er et absolut must-see! Torsdag d. 16. februar fra klokken 12 går det løs, når nogle af verdens bedste ski-atleter giver den gas og dyster om 20 000 $. Det kommer til at blive vildt, men næsten endnu vildere bliver nok de talrige fester og after-skis! Søndag, mandag, onsdag og torsdag kommer det til at gå vildt for sig med fester på både Club Malaysia og La Folie Douce, og desuden fede arrangementer i Frostgun Arenaen. Der bliver spækket med awesome DJs og musikere – både danske og udenlandske. Og det bedste af det hele? Som Ørestad-elev har du dit Frostgun Invitational–armbånd med i prisen for rejsen, og kan derved komme ind til det hele. Vi taler om fest for over 5000 mennesker!
Se program og yderligere information her.

Paintball!
Lyst til lidt off-ski action? Tro det eller lad være, Val Thorens tilbyder meget andet end høje bjerge og sorte pister, og et godt alternativ er paintball. Du og dine venner har nu muligheden for at finde jeres indre snigskytte og udkæmpe slag i klassisk capture-the-flag stil, hver spiller væbnet med kun 100 paintballs. Det begrænsede antal tilføjer et næsten realistisk præg, så hvert skud kræver overvejelse og sigte, men ekstra paintballs kan købes. Ydermere foregår slaget i en labyrint af is, så selv garvede paintball-snipers får en ny og spændende oplevelse.
Vær opmærksom på at der deles i voksen- og børnehold, og at man er barn til og med 16 år.
Spillet varer 20-30 minutter.
Information og booking: +33 (0)6 37 23 50 50
Spil fra klokken 14.00 på Galoubet-tennisbanen
Voksne: 19 €

Børn (8-16): 10 €
50 ekstra paintballs: 5 €

Le Toboggan!
En 6 kilometer lang bane med samlet fald på 700 meter – kun for kælke, eller ”toboggans”, som de kaldes.

Turen varer godt 45 minutter, men det går alt andet end langsomt, for slæderne kan nå en topfart på op mod 60 km/t, og banen varierer med sving og mindre hop, der gør turen til en underholdende udfordring. Fra de 3000 meters højde hvor nedturen begynder, kan man nyde den flotte udsigt over Val Thorens og eventuelt starte et venskabeligt ræs med andre kælkende.
Slæder og udstyr skal lejes, hvorefter man kan tage Funitel de Peclet lige til toppen. Le Toboggan er helt afgjort en unik oplevelse, som bør prøves! Turen kan også opleves by night tre aftener om ugen.
Banen patruljeres og præpareres hver dag.

Udlejning og booking i Chalet du Toboggan.
Åbningstider: 10-15.
Toboggan by night kan bookes 10-15.30
Priser:
12,60 € med liftkort
Toboggan by night 19,20 € inkl. gløgg og ost ved målstregen.


Sports Centre og Aquaclub!
Skal de ømme muskler plejes efter lange dage på pisterne og måske oven i købet en omga
ng paintball? 7500 m2 er dedikeret til spa, swimming pools, velvære, massage, trænings- og sportscenter m.m. og findes i Centre Sportif i Galerie Caron. Der er rige muligheder: fra trampoliner og bordtennis til fitness og jacuzzi. Priserne er dog i nogle tilfælde i den dyre ende, men f.eks. kan man nyde et par timer i Aquaclub efter klokken 19 – eventuelt som opvarmning til næste store fest. Her falder prisen til omkring 10 €.
Priser og åbningstider varierer. Yderligere information her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar