I dag vikarierer den skriftlige artikel for ugens afsnit. Deltag i debatten her eller på Facebook.
Af Mia Greve
Når vi begynder i gymnasiet efter folkeskolen, er vi stadigt dårligere. Specielt i nogle af de allermest grundlæggende fag, dansk og matematik, går det ned ad bakke. Således faldt for eksempel karaktergennemsnittet for matematisk problemregning til 9. klasses afgangseksamen fra 6,7 i 2010 til 5,9 i 2011. I år viser en måling foretaget af OECD, at 17 % af en skoleårgang, forlader folkeskolen uden tilstrækkelige færdigheder i netop matematik, mens 15 % ikke er gode nok til at læse.
Og hvor havner de? Målsætningen om at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, ser ud til at virke. Ørestad Gymnasium var i foråret endnu en gang det mest søgte gymnasium, med 504 ansøgere til et gymnasium, der allerede har langt over 1000 elever.
Ikke, at det er skidt, når så mange unge har mod på en gymnasial uddannelse – tværtimod. Men problemet opstår, når gymnasiet bliver det automatiske valg, uanset om man har kompetencerne.
Når der er så store niveaumæssige forskelle blandt de elever, som optages, risikerer man at trække gymnasiernes faglige niveau ned. Når vi et punkt, hvor det at få 95 % i uddannelse, er vigtigere end at opretholde kvaliteten af netop uddannelsen, så når vi også et punkt hvor vi gør ungdomsuddannelsen utilstrækkelig.
Det kan ikke være gymnasiets problem, at lære dets elever at læse eller regne – det bør være folkeskolens ansvar, at vi i Danmark kan opretholde et højt uddannelsesniveau. Og det er ikke noget vi opnår, ved at sende børn, der ikke kan regne, af sted i gymnasiet.
Vi kan ikke sænke niveauet på gymnasiet. I stedet skal folkeskoleelever motiveres og dygtiggøres. Det tæller ikke som en succes at have 95 % i ungdomsuddannelser, hvis uddannelserne blot fungerer som en udvidet folkeskole.
Først skal der orden på folkeskolen. Dernæst må vi give ungdomsuddannelserne retten til at opretholde kvaliteten og sætte det faglige niveau på den enkelte institution. Det, at gå på gymnasiet, skal igen være en uddannelse, man selv er ansvarlig for, og må leve op til.
Kun på den måde kan vi holde trit med resten af verden.
Eller bliver det sværere i gymnasiet ?
SvarSletog hvis det har været sammen niveau og ikke sværere , kan det måske være at det er et tegn på at det er på tide at ændre lærings metoderne ?
måske forske i ny måder at undervise på istedet for at blive ved med at forske i hvor dårligere og dårligere unge bliver.
give me a break.
Du kunne muligvis have ret i din påstand. Dog ser du bort fra at artiklen ikke er skrevet for at hænge "dårlige unge" ud, men snare for at informere om at der skal bruges flere resourcer på folkeskolen, i den forstand at eleverne kommer videre i uddannelsessystemet, med den værktøjskasse de skal have, for at kunne klare sig. Muligvis skal undervisningsmetoden ændres, men hvad skal den ændres til? Mennesker er ikke ens og lære bestemt heller ikke på samme måde, så det er praktisk talt umuligt at ændre metoden så den passer til alle, men jeg er da næsten sikker på at undervisningsministeren vil sætte pris på forslag!
SletOg ja selvfølgelig bliver gymnasiet sværere og sværere for hver generation. Når der er flere ansøgere skal det antal pladser der er på den givne uddannelse, fyldes af de dygtigste, hvilket naturligvis vil sige at eleverne skal lære mer og mer forsaget populationsvæksten.
Go take you break while the rest of the class keep studying.
Som jeg ser det, ligger problemet i at uddannelsesvejlederne knyttet til folkeskolerne, ikke er gode nok til at informere eleverne om at der er andre muligheder end at tage en gymnasial uddannelse efter folkeskolen. Hvad med at fortælle eleverne om alle de typer af erhvervsuddannelser der er at vælge imellem i Danmark?
SvarSletSom artiklen her også nævner, er det bestemt ikke alle der har kompetencerne til at tage en gymnasial uddannelse, men hvis de tror det eneste alternativ der er til at gå i gymnasiet, er at sidde ved kassen i Netto på fuldtid, så kan jeg godt forstå at mange elever vælger at starte på en gymnasial uddannelse, selv det måske i virkeligheden ikke er der de hører hjemme.