Ørestads elever har ikke råd til deres studietur

Den søde jul nærmer sig med drastiske skridt og på trods af, at eleverne på Ørestad snart kan holde en velfortjent juleferie, ligger økonomiske problem og ånder dem i nakken, da den anden rate af studieturen for mange skal betales inden 1. januar.

 Af: Laura Rosenvinge

Det er noget af det eleverne glæder sig allermest til i deres gymnasieliv. Nogle vælger endda studieretning på begrundelse af dette. Elevernes famøse studietur.

Det er blevet sådan, at turene går længere og længere væk. For mange er det ikke et problem og bare glædeligt, at man som 17-18 årig får chance for at komme til f.eks. Kina med sine venner.  

Problemet er, at det ikke er alle eleverne, der kan følge med i det høje prisniveau turene er kommet op på. I værste tilfælde gør det, at de får svært ved at følge med i det fælleskab, deres klasser skaber på turen. Studieture, som er til for at gøre eleverne glade og give dem gode oplevelser, er blevet en stressende opsparingsproces, som for nogle ikke kan løses.  

Dette oplever Emil fra 2.N blandt hans klasse:

”Studieturen er alt for dyr. Problemet er, at det virker som om de lærere der arrangerer det, bare er dovne og ikke gider sætte sig ned og arrangere hvad der skal ske. De skriver bare til en rejsemægler og får dem til at ordne det. Det gør, at mange fra min klasse ikke kan se hvordan de skal få råd til at deltage i noget, der er så vigtig en del af éns gymnasietid.”

Men hvordan findes løsningen på dette problem? Skal solidariteten sejre og lade alle være med eller skal gymnasiet lade dem, der ikke kan, blive hjemme?

Ifølge Ørestad skal 85% af en klasse være deltagende i en studietur ellers bliver turen aflyst, men hvad skal de sidste 15% i en klasse så gøre?

Emil:

”Vi har prøvet at få lov til at arrangere det selv, men af forskellige bureaukratiske, teoretiske bøsseregler, kan vi åbenbart ikke få lov til det.”

Men andre steder i landet ser situationen anderledes ud. Dette ses f.eks. på Maya Haupts gymnasium i Næstved. Ude i det landlige Næstved gjorde de det, at hele hendes klasse skrev det beløb, de højest kunne betale, ned anonymt på en seddel. Den seddel med det laveste beløb var prisen studieturen måtte koste. Turen endte derfor med at gå til Berlin, men det er Maya godt tilfreds med.

”Det er bare vigtigt, at alle kan komme med. Vi har bl.a. også holdt et drama-arrangement, hvor vi tog penge for indgang, kaffe og kage. Så fik vi lov til at servere til 3.g’ernes galla og fik penge for det. Der var også nogle, der sidste år holdt et valgarrangement, hvor de havde folk ude til foredrag om valget, og fik penge for indgang og kage. Jeg har også hørt om nogle, der sælger lodsedler for et firma, hvor folk kan vinde ting på.”

Det er altså måder at få alle med på studieturen, så hvorfor er det, at Ørestad ikke gør brug af det?