AT9 er for 3.gerne
lige blevet skudt af sted, 1.gerne er for første gang blevet offer for AT, mens
2.gerne kunne fejre, at de nu er over halvvejs med AT5. Men hvad går AT
egentlig ud på?
Primetime har spurgt
en lærer, elev og en AT-mester.
”Jeg har været ude for et AT forløb hvor lærerne var forvirret omkring det, at man skal lave en opgave eller vise hvordan man laver den.”Sådan beskriver Lauge Bundvad et AT-forløb, og han er ikke den eneste, der er forvirret. Flere elever føler, at AT er forvirrende. Det er ikke altid klart for dem, hvorfor de skal have det, og hvad de skal lave under forløbet.
Derfor har Primetime spurgt en elev, en lærer og en
AT-vejleder hvad AT er og hvad det skal bruges til:
Note: Det skulle have
været endnu en lærer til at svare på spørgsmålene, men vi fik desværre ikke
svar. De interviewet person fik at vide du skulle svare på omkring 40 ord.
Jacob K. Nielsens respons var: ” 40
ord!? Come on.”
Spørgsmålene
|
Elev
Lauge Bundvad 2.N
|
Lærer
Sylviane Schelde
|
AT-mesteren
Jacob K. Nielsen
|
Hvad er AT?
|
AT er en tværfaglig opgave
man laver 9 gange i løbet af ens gymnasietid i forskellige fag
|
AT er et samspil dvs. et
samarbejde mellem fagene.
|
AT er en række tværfaglige
projekter, på OEG i alt ni + et kursus i videnskabsteori (tre i 1.g, fire i
2.g og to + kursus i 3.g). To af projekterne er årsprøver (AT3 og AT7), mens
AT9 er det eksamensprojekt, 3.g'erne lige er startet på. Det er en tværfaglig
disciplin, hvor kravene til elevernes selvstændighed er højere end i de
regulære fag. Dertil kommer, at de akademiske krav er højere, fordi
disciplinen kræver udfoldet metode- og teoribevidsthed.
|
Hvad er formålet med AT?
|
Formålet med at er at
eleverne får kendskab til hvordan man går til en opgave/problem som strækker
sig over flere fag
|
Det er, at eleverne lærer
at se et problem ud fra flere fags synsvinkler og at reflektere over, hvordan
de løser problemet.
|
De fremgår egentlig ret
klart af ministeriets læreplan (stk. 1.2):
"Almen
studieforberedelse har til formål at udfordre elevernes kreative og
innovative evner og deres kritiske sans i anvendelsen af faglig viden gennem
fagligt samarbejde samt styrke deres evne til på et bredt fagligt og metodisk
grundlag og i et fremtidsorienteret perspektiv at forholde sig reflekterende
og ansvarligt til deres omverden og deres egen udvikling. Desuden skal almen
studieforberedelse styrke elevernes evne til at sammenholde viden og metoder
mellem fag og bidrage til at kvalificere deres valg af fag i gymnasiet og
deres valg af videregående uddannelse."
|
Hvilken sammenhæng har AT
til videregående uddannelser
|
Det at man lærer metoder at
kende er rigtig vigtigt på en videregående uddannelse, fordi det altid er
vigtigt at have en metode (ligesom en formel i Matematik)
|
Alle videregående
uddannelser har et metodefag. For at læse et fag skal man kende dets metode.
|
AT er studieforberedende
qua... 1) den tværfaglighed, der skal kvalificere elevernes valg af
videregående uddannelse, 2) selvstændighedskravet, der peger frem mod de
studerendes faglige selvforvaltning på universitetsniveau, 3) det metode- og
teoriarbejde, der intensiveres gennem AT-arbejdet for at ramme et niveau, der
er brugbart på universitetsniveau, hvor netop videnskabsteori og
epistemologiske valg spiller en stor rolle.
|
4. Føler du der er
forvirring om, hvad AT er blandt lærerne?
|
Jeg har været ude for et AT
forløb hvor lærerne var lidt forvirret omkring det at man skal lave en opgave
eller vise hvordan man laver den. Men vi fik styr på det og det endte med at
blive et rigtig godt produkt.
|
Nej, ikke på OEG. Vi er
også en af de skoler, der får de bedste AT resultater til eksamen på landsplan.
|
Både-og. AT er syv år
gammelt og den yngste disciplin i fagrækken. Sammenlign for eksempel med
filosofi, der er cirka 2500 år gammel: det er klart, at lærernes fælles
metodebevidsthed er mindre velfunderet. På den anden side gør vi en del for
at etablere en sammenhæng på tværs af faggrupperne, for eksempel ved at
udarbejde en fælles kompetenceplan (højrespalten i jeres AT-studieplaner).
Vanskelighederne opstår ofte, hvor der er stor forskel på fagtraditionerne,
fx mht udformningen af problemformuleringer.
|
Ingen kommentarer:
Send en kommentar