4. februar 2013

AT? Alle tvivler...


AT9 er for 3.gerne lige blevet skudt af sted, 1.gerne er for første gang blevet offer for AT, mens 2.gerne kunne fejre, at de nu er over halvvejs med AT5. Men hvad går AT egentlig ud på?
Primetime har spurgt en lærer, elev og en AT-mester.
”Jeg har været ude for et AT forløb hvor lærerne var forvirret omkring det, at man skal lave en opgave eller vise hvordan man laver den.”
Sådan beskriver Lauge Bundvad et AT-forløb, og han er ikke den eneste, der er forvirret. Flere elever føler, at AT er forvirrende. Det er ikke altid klart for dem, hvorfor de skal have det, og hvad de skal lave under forløbet.
Derfor har Primetime spurgt en elev, en lærer og en AT-vejleder hvad AT er og hvad det skal bruges til:

Note: Det skulle have været endnu en lærer til at svare på spørgsmålene, men vi fik desværre ikke svar. De interviewet person fik at vide du skulle svare på omkring 40 ord. Jacob K. Nielsens respons var: ” 40 ord!? Come on.”


Spørgsmålene
Elev
Lauge Bundvad 2.N
Lærer
Sylviane Schelde
AT-mesteren
Jacob K. Nielsen
Hvad er AT?
AT er en tværfaglig opgave man laver 9 gange i løbet af ens gymnasietid i forskellige fag
AT er et samspil dvs. et samarbejde mellem fagene.
AT er en række tværfaglige projekter, på OEG i alt ni + et kursus i videnskabsteori (tre i 1.g, fire i 2.g og to + kursus i 3.g). To af projekterne er årsprøver (AT3 og AT7), mens AT9 er det eksamensprojekt, 3.g'erne lige er startet på. Det er en tværfaglig disciplin, hvor kravene til elevernes selvstændighed er højere end i de regulære fag. Dertil kommer, at de akademiske krav er højere, fordi disciplinen kræver udfoldet metode- og teoribevidsthed.
Hvad er formålet med AT?
Formålet med at er at eleverne får kendskab til hvordan man går til en opgave/problem som strækker sig over flere fag
Det er, at eleverne lærer at se et problem ud fra flere fags synsvinkler og at reflektere over, hvordan de løser problemet.
De fremgår egentlig ret klart af ministeriets læreplan (stk. 1.2):
"Almen studieforberedelse har til formål at udfordre elevernes kreative og innovative evner og deres kritiske sans i anvendelsen af faglig viden gennem fagligt samarbejde samt styrke deres evne til på et bredt fagligt og metodisk grundlag og i et fremtidsorienteret perspektiv at forholde sig reflekterende og ansvarligt til deres omverden og deres egen udvikling. Desuden skal almen studieforberedelse styrke elevernes evne til at sammenholde viden og metoder mellem fag og bidrage til at kvalificere deres valg af fag i gymnasiet og deres valg af videregående uddannelse."

Hvilken sammenhæng har AT til videregående uddannelser
Det at man lærer metoder at kende er rigtig vigtigt på en videregående uddannelse, fordi det altid er vigtigt at have en metode (ligesom en formel i Matematik)
Alle videregående uddannelser har et metodefag. For at læse et fag skal man kende dets metode.
AT er studieforberedende qua... 1) den tværfaglighed, der skal kvalificere elevernes valg af videregående uddannelse, 2) selvstændighedskravet, der peger frem mod de studerendes faglige selvforvaltning på universitetsniveau, 3) det metode- og teoriarbejde, der intensiveres gennem AT-arbejdet for at ramme et niveau, der er brugbart på universitetsniveau, hvor netop videnskabsteori og epistemologiske valg spiller en stor rolle.
4. Føler du der er forvirring om, hvad AT er blandt lærerne?
Jeg har været ude for et AT forløb hvor lærerne var lidt forvirret omkring det at man skal lave en opgave eller vise hvordan man laver den. Men vi fik styr på det og det endte med at blive et rigtig godt produkt.
Nej, ikke på OEG. Vi er også en af de skoler, der får de bedste AT resultater til eksamen på landsplan.
Både-og. AT er syv år gammelt og den yngste disciplin i fagrækken. Sammenlign for eksempel med filosofi, der er cirka 2500 år gammel: det er klart, at lærernes fælles metodebevidsthed er mindre velfunderet. På den anden side gør vi en del for at etablere en sammenhæng på tværs af faggrupperne, for eksempel ved at udarbejde en fælles kompetenceplan (højrespalten i jeres AT-studieplaner). Vanskelighederne opstår ofte, hvor der er stor forskel på fagtraditionerne, fx mht udformningen af problemformuleringer.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar