SU-forhandlingerne indtil nu

Regeringen vil hente 2 milliarder til statskassen og erhvervslivet ved at skære i SU'en, og på torsdag d. 28. februar er der indbudt til demonstration på Københavns Rådhusplads. Men det kan være svært at finde hoved og hale i, hvem der har sagt hvad og hvornår.
 

 Af Mia Greve

Den 3. januar 2013 udgiver Politiken en artikel. Ingen vil tale i citat til artiklen, men journalisterne bag påstår at have kilder i form af både folketingspolitikere og embedsmænd i Undervisningsministeriet, som fortæller om en kommende reform, hvor intet er helligt når det gælder at få danske unge hurtigere gennem uddannelserne.
Kilderne fortæller at meget peger i retning af en halvering eller ligefrem fjernelse af det ekstra studieår (det 6. SU-år, også kendt som "fjumreåret").

DI og Dansk Erhverv udtaler sig allerede dagen efter positivt om at fjerne det 6. SU-år.
Den 10. januar udtaler Venstres uddannelsesordfører Mads Rørvig sig også til fordel for idéen. "Det skulle fremover gerne være reglen, at de studerende bliver færdige til tiden. At skære i det ekstra SU-år er et økonomisk incitament. Det er en given ting, at det kommer til at virke"

Den 8. februar indrømmer Uddannelsesminister Morten Østergaard, at regeringen har ændret holdning i forhold til SU. De er nu klar til at skære i uddannelsesstøtten, selvom han endnu ikke vil komme med et konkret bud på, hvordan det skal foregå.

Enhedslisten afviser næsten øjeblikkeligt at skære i SU'en.

»Enhedslisten kommer ikke til at lægge stemmer til SU-forringelser. Men vi tror på, at regeringens målsætning om at unge kommer hurtigere igennem uddannelser kan opfyldes uden at skære i SU'en«, siger uddannelsesordfører Rosa Lund.

Den 18. februar sætter regeringen endnu et krav til den kommende reform: som et led i reformen vil regeringen gøre op med, at eksamener er noget, den studerende selv skal melde sig til, og som kan udskydes.

Forslaget lyder, at studerende automatisk vil være tilmeldt eksamener, og at der ingen undskyldning er for at udeblive, med mindre det skyldes for eksempel sygdom.
Enhedslisten er uenig, men Dansk Folkeparti, som ellers tidligere har været imod en reformering af SU-systemet, udtaler sig nu positivt.

Den 19. februar går det løs, og dagen indledes med Statsministerens ugentlige pressemøde. Her mener Thorning-Schmidt ikke, at den reform, som Uddannelsesministeren senere på dagen skal offentliggøre, er et brud på regeringsgrundlaget.

Senere på dagen offentliggør Morten Østergaard altså regeringens forslag til reformering af SU-systemet, kaldet "Bedre igennem uddannelserne".

Her har Universitetsavisen.dk opsummeret otte hovedpunkter:
 

1. Uddannelsesstart senest to år efter adgangsgivende eksamen

Studerende, der påbegynder deres videregående uddannelse senere end 2 år efter deres adgangsgivende eksamen, vil kun modtage SU på deres videregående uddannelse svarende til den normerede studietid. Dermed frafalder det såkaldte 'fjumreår'. Regeringen foreslår samtidig, at reglen om en karakterbonus på 1,08 afskaffes.

2. Hurtigere igennem studierne på de videregående uddannelser

For at sikre, at SU kun gives til studieaktive studerende, må studerende fremover kun være 6 måneder forsinket, før SU-udbetalingen stoppes.

3. Færre barrierer for aktiv studiegennemførelse

Regeringen vil reducere de barrierer, som i dag skaber unødvendige forsinkelser for de studerendes gennemførelse af deres studier, og sikre bedre muligheder for overgange og skift mellem studier.

4. Øgede krav til universiteter om forbedringer i studietiden

Regeringen foreslår, at universiteterne forpligtes til at nedbringe den gennemsnitlige studietid med 3,7 måneder.

5. SU til gymnasiale suppleringskurser

Fremover skal det kun være muligt at modtage SU til gymnasiale suppleringskurser (GSK) på de såkaldte turbokurser, så de unge kommer hurtigere i gang med deres uddannelse. Samtidig afskaffes muligheden for SU til deltagelse i hf- og gymnasieenkeltfag for kursister med gymnasial uddannelse.

6. Højst fem ungdomsuddannelser med SU

Der er i dag ingen begrænsninger på, hvor mange ungdomsuddannelser de unge kan påbegynde eller gennemføre med SU, eller hvor lang en periode, de kan modtage SU til ungdomsuddannelser, sådan som det kendes for de videregående uddannelser. Regeringen vil indføre et loft, så unge højst kan få SU til fem ungdomsuddannelser.

7. Ændret SU til hjemmeboende

Reglerne for SU til alle hjemmeboende, der går på en ungdomsuddannelse eller en videregående uddannelse, ændres, så de studerende får et grundstipendium, der svarer til grundsatsen for børne- og ungeydelsen til 15-17-årige. Ifølge borger.dk ligger den i øjeblikket på 893 kroner per måned.

Ud over grundstipendiet ydes et SU-tillæg til de hjemmeboende, der er afhængigt af forældrenes indkomst.

8. Samme regulering af SU som af overførselsindkomster

Regeringen foreslår, at SU’en i perioden 2016-2023 reguleres med samme procent som de øvrige indkomstoverførsler. Forslaget vil indebære, at de studerende vil få en indkomstfremgang, der er mindre end den ellers ville være, men de studerende – ligesom modtagere af overførselsindkomster – vil opleve, at deres ydelse i gennemsnit over perioden bevarer sin købekraft. 

Fra Universitetsavisen.dk

Den 21. februar afsiger EU en dom, som betyder, at studerende fra andre EU-lande har ret til SU, hvis de tager erhvervsarbejde nogle måneder før studiestart eller har studiejob. Det får Venstre til at trække i land og kræve en fortolkning af dommen, som de hævder, er en "potentiel bombe under hele SU-systemet", før de for alvor vil forhandle med regeringen om en SU-reform.

Venstre er de første til at forhandle med regeringen den 22. februar. Der er generelt en positiv holdning til forhandlingerne. "Vi vil gerne gøre SU'en mere fleksibel, så dem der vil gøre en ekstra indsats på studiet, måske tage et ekstra fag på et semester, bliver honoreret i SU-systemet med en bonus" siger Mads Rørvig (V), og Uddannelsesminister Morten Østergaard er ikke afvisende.

Sættemøderne om SU-reformen fortsætter i Ministeriet for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser i dag tirsdag med SU-forligskredsens øvrige partier, Dansk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti. 

Er du interesseret i de enkelte udtalelser, pjecer og artikler, kan du sende en mail til mia.greve@oegnet.dk