Den nye pige i klassen

Det er onsdag klokken 14:00 og køen til kantinen er for en gangs skyld ikke længere end, at man kan tælle eleverne på én hånd. Jeg har fået lov at være en flue på væggen i kantinen. Min mission er at summe mig frem til, hvem Ørestads nye pige er.

Louise, kantinedamen, Jimmys afløser, hende den unge – kært barn har mange navne – står bag kaffekanderne og smiler som altid. Kort efter min ankomst, kommer den første kunde: ”Hvilken corny bar smager bedst?” spørger en elev.

”Altså jeg kan bedst lide den gule” svarer Louise fornøjet.

Den gule er også den som eleven køber, for på trods af Louise nok er den yngste ansatte på Ørestad Gymnasium, er det allerede lykkedes hende at få respekt hos eleverne. Men denne respekt er også den største udfordring for Louise at opnå.

”Det er lidt hårdt, at skulle være den bitchy politibetjent, når man møder på arbejde – specielt fordi aldersforskellen ikke er så stor mellem mig og jer”.

Den almindelige forestilling om kantinedamen ligger dog også langt fra, den smukke unge kvinde Louise er.

”Eleverne kan godt være lidt strenge nogle gange. I starten prøvede de mig meget af, specielt den første måned, men de er begyndt at blive meget sødere. Men jeg kunne godt mærke ,at jeg skulle udfylde en plads fra en person eleverne havde været meget glad for.”

Louise er selv kun 22, og er lige flyttet til København for tre måneder siden. Louise har en uddannelse som tjener bag sig, og til manges skuffelse er jobbet på Ørestad Gymnasium kun midlertidigt, indtil det lykkes hende at finde en læreplads som kok.

Jeg når knap at spørge Louise ind til det famøse billede af hende og en elev på OEG Kys, inden tre drenge kommer.

”Louise lad mig lige få noget kage. Jeg køber altid herfra – jeg er en god kunde!” spørger en sukkerkold elev grådigt.

Jeg kan se Louise trække sit blik over mod mig, for at vise at hun nu skal til at være lege politibetjent.
”Kom nu Louise, vi gør alt for dig!” siger han plagende igen.

Hun giver sig dog ikke og argumenterer for, at hvis hun skulle give alle kage, ville hun skulle give 200 stykker gratis kage hver dag. Louise fortæller mig dog, at drengene ikke er ene om at spørge om gratis kage eller kaffe. Det sker for hende omkring 30 gange dagligt.

Den ene dreng viser dog sin galante side og køber kage til hele holdet. Drengen er dog ikke hvem som helst, det er nemlig bejleren fra OEG Kys, som har inviteret Louise til galla.

”Har du set billedet på OEG Kys? Det er det sjoveste” siger galla-bejlerens ven, med et smil på læben, og smutter væk.

Jeg bliver nysgerrig og spørger ind til hvad hun svarede på gallainvitationen:

”Jeg svarede nej, for jeg skal garanteret på arbejde til galla. Men det ville være ret sjovt. Jeg har aldrig været til gallafest før, for jeg har ikke gået i gymnasiet. Det kunne da være en lille drøm, der gik i opfyldelse. Men nu serverer jeg i stedet for.”

Men på trods af, at gallainvitation var en sjov idé, må Louise desværre knuse alle drengehjerter, for hun har kæreste. Han hedder Lauge og er lige blevet udlært snedker. Lauge bor på Fyn, men på trods af at gallabejleren og venner mener det er ideelt for Louise både at have kæreste i København og på Fyn, må hun skuffe med at kæresten snart flytter til København.

Drengene med gallainvitationen er ikke de eneste, der har taget godt imod Louise. Hun fortæller, at hun er blevet taget godt imod af hele kantineholdet, selvom hun skulle efterfølge en mand, som var vellidt af mange. Ved at stå i kantinen føler man også, at Louise søde smil smitter og eleverne er blevet rigtig glade for den unge fynbo.