Fancy elektronik og
nye systemer tager tid fra undervisningen og tvinger lærerne til at
dobbeltplanlægge deres timer. Men der er prestige i at have "det sidste
nye", og man kan jo altid bare ringe til pedellen...
Af Mia Greve
Måske du selv har
oplevet det. Projektoren virker ikke. Der er ingen forbindelse til det ene
eller det andet. Filmen er ligegyldig uden lyd, fremlæggelsen kan ikke
gennemføres uden PowerPoint. Man slukker og tænder igen. Trækker stikket ud og
ind. Trykker på kontakten. Der går
hurtigt 10 minutter. Til sidst lykkes det måske. Ellers må man flytte lokale,
tilkalde pedellen eller udskyde fremlæggelserne til næste gang.
Chancen for, at
teknikken i lokalet ikke fungerer, betyder også at lærerne ofte må bruge ekstra
tid på at dobbeltplanlægge undervisningen, så den kan fortsætte uhindret i
tilfælde af en krise. Under alle omstændigheder går der undervisningsminutter
til spilde.
"Der kan måske
let gå 5-10 minutter" siger Lis Petersen, der underviser i Dansk og
Naturgeografi på skolen. "Fordi jeg
prøver jo først at fremmest at få det løst. Eller rettere sagt - at se, om der
er én, der kan løse det."
"Det er i hvert
fald 3 til 4 gange om ugen" siger pedel Kim Søgreen om, hvor ofte han
kaldes til for at hjælpe med tekniske problemer i klasserne.
Det sker, når
lærerne ikke er i stand til at løse problemerne selv.
"Vi har nogle
tekniske problemer med de ting vi har sat op, fordi det er så nyt, meget af
det, så det ikke rigtigt er prøvet ordentligt igennem. Og lærerne er jo ikke
instrueret i det." fortsætter han.
Det samme fortæller
Lis Petersen. "Vi får måske ikke nok undervisning i teknikken i
lokalerne" siger hun, men slår fast, at de får kurser i brug af bl.a.
iPads i undervisningen.
Men det er måske
godt det samme, for det kan sjældent betale sig for lærerne at sætte sig ind i
alt det nye.
"Det er jo også
rart for dem [lærerne, red.] at vide, at de bare kan ringe og så kommer vi op
og løser problemet, i stedet for at de skal sætte sig ind i tusind ting, og så
går der otte dage, og så har vi købt noget nyt - eller ændret på et eller andet
- og så fungerer det ikke, sådan som de gjorde sidst." siger Kim Søgreen.
For der købes hele
tiden nye gadgets og systemer. Og det betyder meget for et gymnasium - og jo
særligt for Ørestad, sådan som det profileres - at have det sidste nye.
"Og derfor gør vi sådan, at vi er med på "teknik-moden", kan man
sige. Det er også halvvejs en prestige-sag" siger Kim Søgreen.
Så den prestigefulde
teknik fortsætter med at sluge undervisningsminutter og kræve
dobbeltforberedelse af lærerne, og heldigvis
kan dansklærer Lis Petersen bekræfte, at den megen teknik - når den nu
engang virker - i de fleste tilfælde er "det værd", for situationen
ser ikke ud til at ændre sig foreløbig. Måske vi bare må vende os til det.
I bund og grund handler det om at man sagtens kan sætte lærerne på kursus i det, selvom man får det nyeste af det nye inde for teknik. Men det gider skolen ikke og bruge penge. Jeg tror - eller jeg ved, at de fleste lærerer gerne vil af sted på kursus, selvom der bliver skiftet ud. Men der kan jo ikke blive skiftet ting ud hver uge. Så hurtigt går det ikke med den nye teknologi, så det er lidt at overdrive. Så send dem af sted på kursus, og få dem lært hvad det handler om i grove træk, fordi sådan mindsker man de mange timer som faktisk går til spilde. Jeg taler af erfaring, da jeg er gammel elev på OEG, og jeg har været lærer på Niels Steensens Gymnasium, hvor der også er ny teknologi på skolen, der bliver lærer sat ind i det, og det går perfekt! De vil gerne lære om det, så de ikke føler sig dumme osv.
SvarSletmvh
Thomas Findval Sølvskov
skuespiller elev (gammel OEG-elev 07-10)